Mit mål var at slippe af med astma, så at jeg kunne træne ordentligt

Da jeg fyldte 15 år tog jeg en beslutning om at fuldføre, og målrettet gå efter drømmen om at være professionel atlet. Det betød at der blev skruet op for træningsmængden – nu skulle der trænes, så barnedrømmen kunne blive til virkelighed.

Håndbold mindst 4 gange om ugen med mit klubhold og derudover brugte jeg mange frivillige ekstra timer i hallen, sammen med min familie. Vi brugte al tiden på at skyde masser af bold mod mål, og lave finter rundt om kegler. Min far var altid målmand, og han havde selvfølgelig anskaffet sig målmandsudstyr, så han var sikker på at mine ny-opfundet skud-variationer ikke ramte ham ‘et vist sted’.

Derhjemme blev der anskaffet håndvægte, bænkpress-stativ, heavy-robes. Der blev ikke sparret på udstyret, når det handlede om at blive hurtigere og stærkere.
Jeg styrketrænede en masse, både hjemme, men også i hallen, med alle holdkammeraterne, efter træning. Jeg ville tage hjem og føle mig frisk og pumpet, og ømheden dagen derpå var altid en dejlig fornemmelse. Følelsen af at man havde brugt sin krop, var samtidig færten af at man var et skridt tættere på drømmen.

1455394310_resolutions-02

At træne til at være atlet var sjovt…. lige indtil det kom til løbetræningen. Det forgik altid udenfor og omhandlede løb af længere distancer, efter håndboldtræning. Det ville også være denne løbetræning, som jeg ville springe over, når vi af trænerne fik af vide, at vi skulle huske at løbe i sommerferien. For mig var løbetræning det samme som ydmygelse og pinsler, det var utrolig hårdt for mig bare at gennemføre en løbetræning på over 2.5 km.

AsthmaAirwaysJeg havde haft astma hele mit liv – hvis jeg havde glemt at tage min medicin, så ville det betyde at jeg skulle kæmpe mig igennem distancer, som mine holdkammerater blot ville løbe som opvarmning.
Når jeg havde astma og var ude at løbe, føltes det som om at jeg skulle trække vejret igennem en papirspose, og til sidst ville der ikke være nok ilt til at bruge lungernes fulde kapacitet.

Det gik ud over min sport og min selvtillid. Jeg troede at, jeg var en af de uheldige mennesker, som var født med denne kroniske astma sygdom, som forhindrede mig i at give mig 100% til træning og at blive den professionelle atlet jeg drømte om. Det var jo en ret normal sygdom. Mange andre i min familie havde astma, og jeg havde læst mig frem til at astma var en af de mest udbredte sygdomme i den vestlige verden.

Til dem som ikke lige ved hvad astma er, så skriver Netdoktor.dk følgende: ”Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne (uden bakterier) med gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken i brystet eller hvæsende/pibende vejrtrækning.”

me_casAstmaNår man først bliver fortalt at man har en kronisk sygdom, så har man jo egentlig bare lyst til at give op og acceptere at man har denne sygdom. Det betød at jeg, og ikke mindst min familie, købte vildt ind af astma-medicin – og det er ikke billigt, kan jeg fortælle dig. I år 2010 havde medicinal virksomhederne solgt astma medicin for hele 17 billioner dollars, og det er hvad der svarer til 115.000.000.000 kr, alene i den vestelige verden.

Jeg har altid haft et håb om, at min kroniske sygdom ville forsvinde med tiden. Det var dog ikke førend, jeg begyndt at studere kost og sundhed, at jeg fandt ud af at denne lidelse faktisk kunne forsvinde.

Det er sådan at astma hænger i høj grad sammen med den kost du spiser. Der er nogle former for mad som formindsker inflammation, og altså kan fjerne den inflammation som man bærer rundt på som astma patient. En del amerikanske undersøgelser fortæller, at personer som spiser et måltid med et meget højt fedtindhold, vil få/risikere luftvejsinflammation blot få timer efter at have indtaget måltidet. Jeg mener personligt at mejeriprodukters proteiner og fedt, er de største og mest sandsynlige forbrydere, når det kommer til allergier og skabelsen af inflammation og astma.

For mig har det været en fantastisk rejse, fra at være en af de værste løbere blandt mine venner og holdkammerater, til nu at være en af de første i feltet. Det er blevet utrolig sjovt at løbe, alt fra interval træning, og til at kunne klare længere distancer. Det var virkelig stort for mig, da jeg gennemførte 21 km, især når man tænker på at jeg et halvt år før havde svært ved blot at løbe 3 km. Jeg byttede som sagt bare de inflammation skabende madvarer ud med frugter, bær, grønsager, kartofler, ris – og nok vigtigst valgte jeg at drikke ris-mælk på min müsli.

Jeg ved at mange lider af astma, både atleter og almindelige mennesker, som ikke dyrker sport på højt niveau. Det er min erfaring at man sagtens kan slippe af med denne irriterende sygdom, ved hjælp at omtanke i forhold til hvad man putter i munden.


Skrevet afCasper