Hvorfor mælk ikke er det sundeste valg

Den sunde og bæredygtige fisk?
maj 27, 2018

Mejeriprodukter er den primære kilde til kalk (calcium) i vestens spisevaner. Hvis man tager en spørgerunde, om hvad der gør mælk sundt, svarer de fleste ”kalk/calcium”. Kalk er sundt for knoglerne, er vi altid blevet fortalt, idet vi er opdraget med et stort glas komælk til morgenmaden. Hvis mælk er sundt for knoglerne, så må være forebyggende for osteoporose (knogleskørheden), som forsages af mangel på kalk. Dette er dog ikke tilfældet, hvis man ser på sammenhænget mellem hoftebrud, som er en central indikator for kalk-mangel, og dagligt indtag af mejeriprodukter på verdensplan. 


Desto højere indtag af mejeriprodukter, desto højere er tilfældene af knogleskørhed. Hvordan kan dette hænge sammen, når vi er blevet lært det modsatte? En af de primære mekanismer bag dette, er at animalsk protein skaber en syrelignende tilstand i kroppen kaldet ”metabolic acidosis”. For at bekæmpe denne tilstand, bruger vores krop den mest beredvillige middel til at kæmpe syren. Netop den kalk, vores knogler indeholder. Knoglernes kalk bliver ekstraheret for at neutralisere den overskydende syre, og som en konsekvens, er vores knogler svækkede. (https://www.forksoverknives.com/7-ways-milk-and-dairy-products-are-making-you-sick/#gs.6AUK85I)

Mange vil sige at, mælk er den nemmeste måde at indtage calcium på. Selvom eksempelvis grønkål har en større kalkindhold pr. 100 g end mælk, kræver det en stor volumen at indtage sådant mængde grønkål. Men man skal huske på at der er calcium i mange andre råvarer. Her er der en liste over plantebaserede calcium kilder!

Det eneste vitamin, man skal være opmærksom på, hvis man skærer mejeriprodukter ud af sin kost, er vitamin B12, hvilket nemt løses med et B12 supplement dagligt.

Er du i tvivl om hvilket type plantedrik du skal vælge, så er det godt at vide hvilket variant, der forbruger mest vand i produktionen. Havredrik er mest bæredygtig, da den forbruger mindst udnyttelse af hektar og produktionen udleder ikke store mængder drivhusgasser.

Rismælken kommer tæt ind på andenpladsen, da den er forbundet med metan-udledning. Sojadrik er stadig bedre end komælk, men dens udbytte pr. hektar er lavt og mængden af vand, der bruges i dyrkningen, er højt. Dog skal det tilføjes, at ligegyldigt hvilket mælke-alternativ, du vælger, er det mere klimavenligt end komælken. Køerne udleder meget metan, da de kræver kæmpemæssige mængder af både vand og foder, samt store landarealer. (https://groenforskel.dk/klimavenlig-maelk/)


Skrevet af Sarah Emilie Paulsen // Instagram
Uddrag af hendes idræts-rapport: “Menneskets forhold til naturen”