En træningsrejse til Thailand blev slutningen på Nanas maveproblemer

Malte løber Danmarks mest udfordrende trail maraton
januar 23, 2017
Sådan blev Neel Engholm en af Danmarks mest anerkendte plantebaserede kokke
februar 7, 2017
Det er skræmmende, hvor stor betydning det kan have for ens sociale liv, mentale velvære og ikke mindst for kærligheden, hvis din mave ikke vil som du vil. Jeg kæmpede i 3 år med mavegener, fordøjelsesproblemer, oppustet mave og you name it! Jeg har prøvet adskillige madplaner og kurer, stiftes bekendtskab med mange læger og sågar været indlagt akut med mange mavesmerter. Lægevidenskaben hjalp mig ikke rigtig, desværre…

Min rejse på godt og ondt

Mine problemer startede på en sommerferie på Cuba i 2014, hvor jeg rejse rundt og boede lokalt, hvilket betød at jeg spiste deres mad. Jeg blev forfærdeligt syg på turen – tårnhøj feber og rysteture. Jeg reagerede hurtigt på den mad de spiste, og jeg havde det mildest talt sært i maven hele tiden. Nævnte jeg, at man sælger kød på gaderne i høj sol på Cuba? Det var en kæmpe udfordring at være så påvirket af deres mad og det gjorde helt sikkert turen… begrænset.

Da jeg kom hjem fra Cuba, fortsatte mine mavegener. Jeg forstod det ikke. Jeg har altid haft en sund fordøjelse og kunnet spise alt, men det sluttede brat efter mit møde med Cuba.

Jeg oplevede nu for første gang, hvordan min krop ikke kunne finde ud af at fordøje den mad jeg indtog. Dét at spise, blev en ubehagelig oplevelse, der bedst af alt kan sammenlignes med at få en sløv kniv boret ind i maven. Jeg hævede op som en ballon! Jeg fik en forfærdelig kvalme. På det tidspunkt var jeg ikke klar over, hvad der var galt med mig, men én ting vidste jeg – sådan skal man ikke have det, når man spiser!


Low-fodmad & akutindlæggelse på Rigshospitalet

Jeg søgte lægehjælp da jeg kom hjem i August og fortalte om min rejse. Jeg fik diagnosen “irritabel tyktarm” og skulle spise efter LOW-FODMAD, som er en kostplan “designet” (so to say) til folk med diagnosen. Man kan faktisk ikke identificere årsagen til denne diagnose. Der er rigtig mange, som har mavegener, og selv specialister kan ikke identificere årsagen. Denne nye kost betød nul laktose, gluten, soja-produkter, løg og meget mere for mig. Jeg fulgte den nye plan, men jeg følte ikke nogle ændringer. Jeg fortsatte dog (fuld af forhåbninger). Det kunne jo være, at det ville hjælpe.

Julen meldte sin ankomst og henover julen skete noget nyt. Jeg afveg fra min plan og tog 7 kg på, på blot 14 dage! Jeg gjorde ikke noget helt vildt – bare juleslik og julemad, og jeg trænede hver dag i julen fordi jeg bare voksede. Jeg havde en sygelig fornemmelse i kroppen og jeg var træt hele tiden. En uge efter julen, blev jeg godt og grundigt syg med feber på 40. Det endte med, at jeg blev indlagt akut på Rigshospitalet, hvor jeg blev lagt i isolation grundet et infektionstal på størrelse med Afrikas indbyggertal. Jeg husker næsten intet fra den nat, udover at jeg græd. Jeg husker, at de ikke ville sende en ambulance og at det tog mig 2 timer at rejse mig fra sengen og komme ud til en taxa.

Mængderne af medicin, der blev doseret til min trætte krop den nat, var også af vanvittige doser! Jeg blev udskrevet dagen efter, efter at være blevet undersøgt i hoved og bagdel, men uden andet end et voldsomt infektionstal som konklusion. Jeg fik ordineret en håndfuld medicin med hjem. Jeg vidste stadig ikke, hvad der var årsagen til tilfældet. Meget frustrerende. Al den medicin gjorde intet godt for min krop. Mon ikke at medicindoseringen måtte have ødelagt min normale bakterieflora i tarmene?


Tilbage hvor jeg startede

Jeg søgte igen hjælp hos lægen og fik taget blodprøver og proppet vatpinde ind diverse steder, fik sendt prøver til laboratoriet. Konklusion: Intet at se. Igen! Jeg fik nogle piller, Magnesia, som skulle sætte fut i tarmbevægelserne, og jeg følte faktisk, at de hjalp, men de andre symptomer som kvalme, jag og oppusethed måtte jeg stadig døje med. For ikke at nævne de problematikker mit ubehag skabte for mit private liv. Jeg følte mig unormal.. usexet.. og tyk! Det gjorde intet godt for mit selvværd eller selvtillid, at føle sådan.


Rejsen der fik mig til at prøve en plantebaseret kost

I marts fik jeg en henvisning til en special-læge, som jeg aldrig glemmer.  “Jeg slipper dig ikke, før vi ved, hvad der er galt med dig”, sagde han første gang jeg mødte ham. Det gjorde mig så glad, at jeg næsten græd. Processen var lang og indebar først laktose-test og så glutenallergi-test, som betød at jeg skulle indtage gluten dagligt i 3 mdr. Når man har undgået gluten så længe, finder man hurtigt en måde, hvorpå man farlig-gør gluten, og ja, min teori er, at jo mere du overbeviser dig selv, at du er intolerant, jo mere bliver din hjerne overbevist.

Mit forløb strakte sig henover en sommer, hvor jeg skulle på endnu en rejse – nemlig til Thailand for at træne thaiboksning i en måned, hvor jeg og mine træningskammerater skulle bo hos en familie. Jeg var stadig ikke færdig med mine tests. Jeg frygtede, at det ville blive et helvede med 4 timers træning om dagen og lokalt mad. Min mave ville jo eksplodere!

Men hør nu her! Min mave forandrede sig hurtigt til det positive. Jeg følte så meget livsglæde igen, og jeg kunne træne upåvirket. Vi spiste vanvittigt mange ris, mange grøntsager og næsten intet kød.

Jeg kom hjem fra Thailand efter en måned med en velfungerende mave allerede. Der gik 2 måneder og så var jeg i mit gamle helvede, og det fik mig til at overveje om at man ikke skulle spise mere som dem fra Thailand.

Læs med snart hvor jeg vil komme indnu mere ind på min plantebaseret rejse…


Skrevet af