Hvad sker der når du er fysisk inaktiv og bliver ældre?

Motorneuroner: Nervens gang fra hjernen til musklerne (http://medical-dictionary.thefreedictionary.com/motor+neuron)
Allerede fra 30-års alderen begynder nogle fysiologiske forandringer at finde sted og en hurtigere udvikling sker efter 60-70-års alderen. Det forstås sådan, at tabet af muskelmasse primært skyldes, at de motorneuroner (nerver der aktiverer musklerne), der forsyner muskelfibrene, stopper med at virke.

Det er umiddelbart hovedsageligt de største motorneuroner (nerver der aktiverer muskler), der dør, og det er derfor, at der ses et fald i den maksimale nerveledningshastighed i nervebanerne ud til musklerne, i takt med at alderen stiger.

Der kan ske det, at andre motorneuroner til en vis grad kan sørge for at de muskelfibre, hvis motorneuroner er døde, ikke forsvinder. Disse motorneuroner er hovedsageligt fra type I motorneuroner. Type I fibre er langsommere og udvikler mindre kraft end type II fibre, og derfor bidrager denne ændring til, at den aldrende muskel bliver svagere og langsommere.

Da der ikke kan kompenseres 100% for de ”forsvundne” motorneuroner, vil der over tid ses et fald i antallet af muskelfibre i musklen. Når muskelfibrene dør dannes der i stedet for bindevæv og fedtvæv.

Musklens diameter aftager også med alderen. Dette skyldes primært fra den ofte reducerede fysiske aktivitet der kommer med alderen. Alle disse forandringer gennem aldring, resulterer altså i, at musklens samlede tværsnitsareal falder, musklens styrke, og særligt evnen til at udvikle eksplosiv styrke, reduceres betydeligt.


Aldersforandringer kan modvirkes gennem fysisk aktivitet

Der sker altså en række fysiologiske forandringer ved aldring, også mange flere end ovennævnte beskrevet. Nogle skyldes den ”naturlige aldringsproces”, og en stor del skyldes den typisk ændrede livsstil, med større fysisk inaktivitet.
I takt med aldringen føres der ofte, som nævnt, en livsstil med større inaktivitet, end førhen. Generelt er intensiteten af de aktiviteter der udføres meget lavere, end hos yngre.

Epidemiologiske studier, der har sammenlignet fysisk aktive og inaktive, viser, at dødeligheden hos de aktive er halv så stor, og at risikoen for at gå bort ved en hjertesygdom er næsten dobbelt så høj hos de inaktive (Christiansen et al., 2016). Andre studier viser en forøget levetid på mellem 2-6 år, blot ved at begynde at bruge cyklen som transportmiddel til- og fra arbejdet/skolen, hvis man før var inaktiv. Jo tidligere man starter, jo flere år gavner det (Christiansen et al,. 2016).

Ingen mængde af aktivitet kan være nok til helt at stoppe aldringsprocesserne. Der vil dog gennem målrettet træning, være mulighed for at minimere dem. En fysisk aktiv livsstil vil altså medføre at antallet af aktive år øges, og at hastigheden for udviklingen af de nedbrydelige processer derfor sænkes.

Et effektivt konditions- eller styrketræningsprogram kan øge den maksimale iltoptagelse (VO2max) og muskelstyrken med 20-30%. Samtidigt har begge aktiviteter positive effekter på generel knoglestyrke, fedtprocent, muskelmasse og blodtryk samt hvilepuls. Altså en generel øget fysisk funktion (Christiansen et al., 2016).

Det kommer til udtryk at der gennem målrettet fysisk aktivitet forekommer øget livskvalitet, og at udvikling af kroniske sygdomme forebygges betydeligt. Der er derfor ikke argumenter for, ung som ældre, hvorfor man ikke skal være fysisk aktiv – der er netop kun positive og brugbare funktioner at se frem til i det lange, såvel som det korte, perspektiv.


Skrevet af
Oliver Sebastian