Jo mere protein, jo bedre – NEJ!

Atleter skal spise mere mad – ikke mere protein
januar 1, 2017
Sukker er energi
januar 3, 2017
Sportsfolk og deres trænere fokuserer på protein og forherliger dets evne til at kunne gøre musklerne større og stærkere. De opfordrer til ubegrænset forbrug af bøffer, kyllingebryst, svinekoteletter og spejlæg. Desuden bliver proteinpulver udråbt som absolut nødvendigt for selv den mest amatøragtige bodybuilder. Og det hele bakkes op af annoncer med slogans om: »Du lever kun én gang… lev stort… disse kosttilskud gør bodybuilding nemt og hurtigt!« Ja, protein er nødvendigt for at opbygge alt væv i kroppen, herunder muskler. Men inkorporering af protein i musklerne er en følge af hårdt træning, ikke af “hård kost”.

Hvis muskelmad (dvs. kød fra køer, grise, høns og fisk m.m.) var afgørende for at opbygge muskler, så ville alle amerikanere se ud som Arnold Schwarzenegger (den meget yngre udgave) som følge af de enorme mængder af protein, de spiser hver dag. Overskydende protein metaboliseres i leveren og nyrerne og bliver udskilt af kroppen via nyrerne – det bliver ikke sendt videre til musklerne. Du ved allerede, hvor alt det overskydende protein havner: Har du ikke lagt mærke til den skarpe lugt af aminosyren asparagin fra din urin, efter at du har spist asparges, eller til skummet i toiletkummen efter at du har spist et kraftigt proteinholdigt måltid? (Overskydende fedt, derimod, kan let oplagres i vores fedtvæv, når det indtages.)

Hvad angår kosttilskud-vrøvlet, så er der ingen solide beviser for, at muskelvækst kan forøges ved at man tager proteintilskud. Og på samme måde er det at tage visse aminosyre-kosttilskud, så som arginin og ornithin, for at stimulere udskillelsen af væksthormoner, insulin og/eller testosteron i kroppen fuldstændig ubegrundet.


Animalsk protein kan stimulere vækst – men det koster dyrt

Der har længe været rygter om, at niveauerne for det muskelopbyggende hormon, testosteron, vil stige ved kødspisning. Men nyere forskning, som sammenligner mennesker med forskellige kostvaner, har fundet ud af, at veganere (som ikke spiser animalske produkter) har 8% mere testosteron end lacto-ovo-vegetarer (som spiser mælkeprodukter og æg) og 13% mere end folk på den vestlige standardkost (med kød og mejeriprodukter) – (heldigvis holdes dette ekstra mandlige hormon sikkert bundet med et protein for at forhindre overdreven stimulering af væv, herunder prostata). Så hvis ikke det er testosteron, hvad er det så i kødspisernes kost, der kan være vækststimulerende?

Der kan være en vis sandhed i, at det stimulerer musklernes vækst, når man spiser masser af protein. Protein øger den insulin-lignende vækstfaktor-1 (IGF-1) i den menneskelige krop, som stimulerer væksten af muskler og alle andre væv. Desværre stimulerer IGF-1 også væksten af kræft i bryst, prostata, lunger og tyktarm ved generelt at stimulere celledeling og hæmme celledød – to aktiviteter du absolut ikke ønsker, når det drejer sig om kræftceller. Den generelle stimulering af vækst fører også til hurtigere aldring. Og kødspisere har 9% højere niveauer af IGF-1 end veganere, og mennesker, som spiser mejeriprodukter og æg (lacto-ovo-vegetarer) har 8% højere niveauer end veganere. Jo, kød og mejeriprodukter vil kunne gøre musklerne større – men hvor tit tænker atleter over virkningerne på deres helbred?

Og der er mere. Atleternes og bodybuildernes muskler sender måske et budskab om styrke og godt helbred, men dette udseende er vildledende, for det, der ligger nedenunder, er en sump af sygdomme. Al denne »muskelopbyggende« animalske mad er fyldt med syre, cholesterol og mættet fedt, og er højst mangelfuld hvad angår kostfibre og komplekse kulhydrater. Ser man ind bag det ydre, finder man knogler, der har mistet styrke og struktur (osteoporose) på grund af syre, blodårer, der er fyldt med væskende sår (åreforkalkning) fra fedt og cholesterol, og blødende hæmorider, der skyldes pres og anstrengelser for at komme af med en hård, fiberløs afføring (forstoppelse). Ydre kropslig skønhed opnås på bekostning af indre forfald.


Kilder:
https://drmcdougalldanmark.wordpress.com/2015/09/11/traening-hvordan-spiser-man/
(John McDougall: »Building Your Own High-Performance Athletic Body«, Nyhedsbrev, september 2003, oversat til dansk af Leif Varmark) 

Relevante undersøgelser:
02.11.2014: Plantemad bedre end protein til større muskler
23.09.2013: Spis mere kulhydrat og løb hurtigere
18.06.2013: D-vitamin forbedrer sportspræstationer
12.06.2012: Ultra-maraton-løber spiser plantemad