Min kostplan som vegansk atlet

Jeg har ikke længere PCO, og det skyldes mine kostvaner
marts 22, 2018
Vægttabs og muskelopbygnings PDF guide
marts 25, 2018

veganbb_cb3

Det har altid været min drøm at være profesionel atlet, og nu er det utrolig vigtigt for mig, at jeg bliver ved med, at stærk atlet. En af grundene er, at jeg gerne ud med budskabet, at man SKAL leve af planter – for miljøet, dyrene og sundheden.

•   •   •   •   •

Siden jeg var 18 år, har jeg spillet håndbold i de bedste danske rækker – i klubber som: Ajax København, FaaborgHK, Fredericia HK, SønderjyskE. Derudover spiller jeg på det canadiske landshold, da jeg er dansk-canadier (dansk mor og canadisk far). Her har jeg været med til ungdoms VM i Grækenland 2012, Senior og ungdoms Pan American Championships (VM-kval). Derudover kan jeg kalde mig for en af danmarks første plantebaseret atleter.

Plantebaseret kost har kun været positiv. Jeg har hele mit liv lidt af astma, astma-eksem/børne-eksem og allergier, men da jeg skiftede til en vegansk kost forsvandt alle disse sygdomme.

“I forhold til min fysik og sport, så har jeg set fremgang – Jeg føler mig stærkere, og har mere energi til at træne – Jeg føler aldrig rigtig ømhed som før”

Jeg bliver aldrig rigtig træt under almindelig håndboldtræning, og jeg har gået fra, at synes, det var hårdt at løbe 3 km – til at løbe længere distancer som 14 og 21 km. Det er blevet modtaget meget forskelligt af min omgangskreds. Nogle synes, det er cool, at jeg tør stå frem og gøre det, jeg føler bedst ved. Jeg har videregivet meget information til venner og bekendte om, hvorfor man skal udnytte naturens råvarer, og hvorfor de netop er gode for dig. Men jeg har også mødt meget skeptiske trænere, fitness/kostvejledere, som synes, at det er mærkeligt, og som har givet fordømmende informationer om at være på en plantebaseret kost.


Jeg spiser, det man kalder, wholefood plant-based
– det er her jeg har opnået de bedste resultater 

Jeg har selvfølgelig de 3 hovedmåltider – morgenmad, frokost og aftensmad, og så drikker jeg helst flere smoothies løbet af dagen – og har også en snack imellem hvert hovedmåltid:

→ Morgenmad kan være: Müsli med frugt, nødder med ris/soja mælk på, eller gode stykker brød med peanutbutter,
almondbutter (mandel) eller avokado på – og selvfølgelig en smoothie med frugt/grøntsager.

→ Frokost kunne være: Pasta retter, risretter eller brød med tilbehør – retterne kan f.eks. være rester fra gårsdagens aftensmad. Frokost er meget vigtig for mig, fordi det er her, man skal fylde op på kulhydrater, da det er dem, kroppen fungerer bedst på.

→ Aftensmad kan være alle mulige veganske retter. Der findes så mange gode retter – og helst bygget op omkring kulhydrater – altid nogle retter med enten ris, pasta, nudler eller kartofler.

→ Snacks ville sandsynligvis være smoothies, nødder, brød, grøntsags- og frugt saft, protein-shakes. Snacks kører jeg 2 x om dagen, hvor det passer ind – f.eks. efter træning, eller imellem morgenmad og frokost.

Det eneste tidspunkt, det kan være svært at være veganer, er, når man skal på træningslejr, hvor maden er bestemt til hele holdet. Men man skal bare være stærk, for det kræver bare ekstra planlægning og mere bagage – til maden. Men det betaler sig, fordi man vil have overskud og undgå mange overbelastningsskader.

Mit råd til andre atleter er, at det vigtigste ved kosten er at spise kulhydrater. Spis så mange du kan!
Det giver energi til hjernen og kroppen, og du vil præstere meget bedre – men dette er også et råd til alle andre.


Skrevet af Casper Bilton
Atlet, Livsstilscoach, & grundlægger af Earthlete og PLANT POWER FOOD 
Instagram: @mr.plantpower
English: http://www.veganbodybuilding.com/?page=bio_bilton