Min plantebaserede rejse til en sund fordøjelse

Jeg er skyldig – jeg gav mine sportsbørn alt for meget protein
marts 14, 2017
Professionel håndbold spiller skærer ned på kødet
marts 21, 2017

Nana Friis – Thaibokser & har læst ernæring og sundhed, matematik/fysik og kemi, og starter på medicinal biologi, da hun ønsker at forske i plantebaseret ernæring.

Jeg ved godt, at fordøjelse og oppustede maver er et usexet og flovt emne at tale om, men jeg håber alligevel på at nå ud til nogen og være i stand til at hjælpe de forvirrede…

Asiatisk madkultur og sund fordøjelse? Hvordan hænger det sammen i min verden?

Jeg kom hjem fra Thailand og jeg havde det super godt. Min oppustethed var væk, mine kramper var næsten væk og det mest bemærkelsesværdige – mine toiletbesøg var blevet til to faste tidspunkter hver dag. Men sådan bør det jo også være! Der gik dog ikke længe før, at jeg var tilbage i mine gamle problemer. Jeg søgte overalt og prøvede at finde ud af, om andre havde prøvet noget lignende, men jeg blev ikke klogere!

Jeg nærstuderede det asiatiske køkken og kom tættere på, hvordan asiatere spiser. Ris, friske urter, ingefær, bladgrøntsager, fermenterede fødevarer og kokosmælk i lange baner, og sidst, men ikke mindst kød, men i små mængder. Det var som om at lede efter en nål i en høstak. Hjææælp!

Jeg kontaktede min egen læge (igen), hvor jeg fortalte ham om min “oplevelse” og udtrykte STOR desperation efter hjælp! Han sad meget undrende og lyttede til mig, og han fortalte, at han havde oplevet det samme med andre patienter – at en rejse til Asien havde hjulpet på maveproblemerne. Lægebesøget var dog stadig ikke til megen anden hjælp end, at jeg jo bare burde spise som de gør i Thailand og fortsætte med mine Magnesia piller.

Jeg kom hjem fra Thailand med en velfungerende mave, MEN der gik 2 måneder, BOM tilbage i det gamle!

Jeg tog i stedet til min speciallæge igen og han besluttede, at jeg skulle have foretaget tre kikkertundersøgelser – en undersøgelse af tyndtarmen, af tyktarmen og tolvfingertarmen. De viste – overraskende nok – en perfekt vitamin- og mineral status samt fine vævsprøver. Ja altså alt så ud som det skulle. Det var ikke til at forstå, hvad han sagde. Min krop var endt med at være min værste fjende. Mine gener gjorde, at jeg ikke var i stand til at spise det samme mad som andre uden at få ubehag. Det betød for mig, at jeg ALTID skulle være på vagt. Jeg skulle altid stille spørgsmålstegn til menuens ingredienser. Den forfærdelige følelse af at skulle bede sine nærmeste om at undlade dit og dat og det krydderi, fordi jeg jo kun kunne spise en bestemt slags mad. Og med det sagt blev det virkelig en trist hverdag. På daværende tidspunkt følte jeg mig hjælpeløs og alene, og værst af alt have jeg ondt hele tiden.


Det endelige valg og hvordan jeg startede ud

Jeg havde igen et tilfælde med voldsomme mavesmerter og flere dage tilbragt i sengen, hvor jeg var meget tæt på at ende på Rigshospitalet. Imens jeg lå på langs, havde jeg nørdet alle slags dokumentarer på det veganske tv-marked: Cowspiracy, E-motion, Hooked on food, Food matters, Un-junk me, The raw natural – you name it!

Jeg besluttede efterfølgende fra den ene dag til den anden at gå 100 % plantebaseret, faktisk 80 % raw, fordi jeg så det som den eneste rigtige ting at gøre! Jeg startede med at afprøve 10 dage på denne måde og mærke efter, hvordan min krop ville reagere.

Jeg startede hver morgen med 1.5 liter vand før jeg indtog andet – simpelthen for at skylle kroppen igennem for affaldsstoffer. Jeg sørgede for at have to eller tre juices i køleskabet. Jeg lavede en grøn juice med kål, spinat, frugt og ingefær. Disse ingredienser blendede jeg med bananer og bær, og en rødbedejuice med ingefær og en masse æbler!

Min frokost og aftensmad bestod af rå salat, kogt quinoa, bælgfrugter, nødder, ris og hjemmerørte nøddedressinger. Det tog mig meget tid at forberede al det mad, juice og blende, men jeg mærkede små positive ændringer for hvert måltid og man kan altså ikke sætte hverken tid eller pris på livskvalitet. Jeg fik det meget bedre!

Jeg havde det rigtig underligt de første par dage, fordi jeg kunne mærke min krop rensede ud som bare pokker. Det var ikke så rart, men det føltes som om, det var naturligt og nødvendigt. Eftersom dagene gik, følte jeg mig lettere i kroppen og jeg slap ret hurtigt med oppustetheden og luft i maven, som jo bare ikke ville forsvinde tidligere!

Jeg ved godt, at det lyder absurd og for godt til at være sandt, men allerede efter få dage mærkede jeg hvordan mine gener blev mindre generende.


Grunden til, at jeg valgte at spise raw & plantebaseret

Det at spise raw food er en livsstil i sig selv, og derfor ville jeg også gøre det, så det føltes som en naturlig del af min hverdag. Jeg mener personligt, at raw food er den mest naturlige måde at leve på – man kommer så tæt på naturen som overhovedet muligt. Man spiser økologiske råvarer som grøntsager, nødder, frø, spirer og frugt i lange baner.

Når man spiser raw, propper man kroppen med levende og energifyldt mad – fyldt med vitaminer, mineraler, enzymer og phyton-næringsstoffer. Disse bliver ikke bevaret ved opvarmningen. Kroppen bliver konstant beriget med enzymer, som hjælper fordøjelsesprocesserne i kroppen. Den anden side af at leve som plantebaseret raw food’er er, at man undgår alle disse giftige grupper: raffineret sukker, hormonforstyrrende stoffer, e-numre, raffinerede fødevarer, animalske fødevarer og mange flere.

Det betyder, at kroppens celler har mulighed for at reparere og genopbygge samtidig med, at der bliver afgiftet og renset ud! Der er mange, der forholder sig kritisk til raw food, men det her er min historie og det hjalp mig.. Vi er alle forskellige individer.


De 10 dage ændrede mit liv markant.

Min appetit, mit humør, min sexlyst, min hud og min selvtillid blev bedre. Jeg har aldrig oplevet, at noget kunne ændre så hurtigt på mit velbefindende. At blive plantespiser var det bedste, jeg kunne gøre for min krop. Behøver jeg at sige, at jeg fortsatte med at leve sådan?

Nu er der gået et år og jeg føler mig (næsten) altid fuld af energi, selvom jeg træner op til 8 gange om ugen, og det bedste af det hele er faktisk, at jeg aldrig har sovet så godt før.

Jeg synes det har været en forfærdelig, men lærerig rejse at stå som et stort spørgsmålstegn i sådan et forløb, hvor ingen inden for lægevidenskaben har kunnet hjælpe mig. Jeg ændrede min kost flere gange, fordi lægerne foreslog dette, men uden rigtig at kunne fortælle mig, hvad der var galt. Jeg endte med at være min egen læge i den del, som endte med at være min redning – nemlig kosten. Det griner jeg stadig lidt over! Men skal lytte til sin egen krop og ikke mindst mave.


Skrevet af Nana Friis

Instagram: www.instagram.com/nanafriis/