Afslutningen på min træningsrejse, og 3 tips til dig der vil i gang med et træningsprojekt

Jeg var ikke længere tilfreds med den måde, jeg så ud og levede på.
marts 3, 2016
5 madvarer som jeg ikke kan undvære i min dagligdag
marts 27, 2016

Insta_tonne“Find a way”

Diana Nyad var det første menneske, der svømmede fra Havana, Cuba til Key West, Florida. Hun tilbagelagde 180 km på 53 timer, uden at forlade vandet på noget tidspunkt. Hun var 64 år på daværende tidspunkt! “Find a way” var hendes mantra gennem forberedelserne, og det har jeg med tiden adopteret og gjort til mit eget. Hvis det har hjulpet Diana igennem træningspas på 24 timer I badebassinet, så kan det også hjælpe dig og mig. Årsagen til, jeg lægger så meget vægt på dette, er, at jeg ser “find a way” som en uundværlig indstilling og attitude, hvis man vil have succes med sine projekter. Der vil utvivlsomt komme forhindringer, der vil utvivlsomt være dage, hvor lysten er lille og dage, hvor man ikke gider træne eller spise.

Mantraet har hjulpet mig med at flytte fokus væk fra forhindringerne og i stedet fokusere på at finde en vej og det næste skridt videre. Igennem de tre måneder med træningsprojektet flyttede jeg lejlighed og skiftede job to gange, hvilket rykkede meget rundt på rutinerne og her har “find a way” været en kæmpe hjælp til at holde fokus.


Min udvikling igennem de sidste 3 måneder
Min kropsvægt steg fra 77 kg til 81.5kg, og jeg steg styrkemæssigt i alle mine øvelser. Jeg har taget minimalt på I fedt, og jeg har ikke talt en eneste kalorie eller afholdt mig fra til tider at spise is, chokolade eller pomfritter.
Jeg ville måske have opnået et bedre resultat, hvis jeg havde været mere striks med kosten og talt kalorier, men jeg er meget tilfreds, fordi jeg har haft så meget frihed i min kost. De her 3 måneder er blot starten på mere.

Styrkefremgang:
Squat – før 1×140 kg efter 1×151 kg → stigning 11 kg
Dødløft – før 1×165 kg efter 1×187 kg → stigning 22 kg
Bænk – før 1×97,5 kg efter 1×110 kg → stigning 12,5 kg
Skulderpres med håndvægte – før 8x28k g – 7×38 kg → stigning 10 kg
Pullup – 7 x kropsvægt + 2,5 kg efter 7 x kropsvægt + 16,25 kg → stigning 13,75 kg


3 enkle tips til dig der vil i gang med et træningsprojekt

– Gør det meget klart, hvad du vil opnå, og hvorfor det er vigtigt for dig. Find ud af, hvad der bedst motiverer dig. Skriv det eventuelt ned og hæng det et sted, du ser hver dag.

– Sørg for at have en positiv og konstruktiv tilgang. Snak til dig selv, som du ville snakke til en god ven.

– Brug en logbog til at holde styr på dine træningspas. På denne måde kan du se din fremgang, og se om du bør give den mere gas eller måske tage den lidt med ro.

Mit vigtigste budskab er, at det er på ingen måde nødvendigt at spise kød, mælk eller æg for at være sund og forbedre dig atletisk og styrkemæssigt. Vores klode lider under vores forbrug af animalske produkter. Dyrene lider, og vores sundhed lider. Vær forandringen.

 


Skrevet af
Skærmbillede 2016-03-02 kl. 13.10.51