Casper Bilton

10292163_10152444730226716_8248992632134488701_nSiden jeg var 18 år, har jeg spillet i de bedste danske rækker – i klubber som: Ajax København, FaaborgHK, Fredericia HK, SønderjyskE. Derudover spiller jeg på det canadiske landshold, da jeg er dansk-canadier (dansk mor og canadisk far). Her har jeg været med til ungdoms VM i Grækenland 2012, Senior og ungdoms Pan American Championships (VM-kval). Derudover kan jeg kalde mig for en af danmarks første plantebaseret atleter.

Det betyder meget for mig, at hele min familie støtter op omkring min håndbold, Earthlete og det at spise en plantebaseret kost. Jeg kommer fra en stor familie af 6 – hvor jeg har 3 yngre brødre, og vi er alle plantebaseret og dyrker sport eller træner på højt niveau.

Jeg blev født februar 1991 på Frederiksberg, derefter boede mig og min familie i Canada indtil at jeg var 6 år, og så gik turen tilbage til Danmark. Hvor jeg startede til håndbold og har spillet sporten lige side at jeg var 7 år.

Det har altid været min drøm at være profesionel håndbold-spiller, og nu er det utrolig vigtigt for mig at jeg bliver ved med at ville være en bedre håndboldspiller. En af grundene er at jeg gerne ud med budskabet at man skal leve af planter – for miljøet, dyrene og egentlig aller mest fordi at den menneskelige krop.
Plantebaseret kost har kun været positiv. Jeg har hele mit liv lidt af astma, astma-eksem/børne-eksem og allergier, men da jeg skiftede til en vegansk kost forsvandt alle disse sygdomme.

“I forhold til min fysik og sport, så har jeg set fremgang – Jeg føler mig stærkere, og har mere energi til at træne – Jeg føler aldrig rigtig ømhed som før”

veganbb_cb3
Jeg bliver aldrig rigtig træt under almindelig håndboldtræning, og jeg har gået fra, at synes, det var hårdt at løbe 3 km – til at løbe længere distancer som 14 og 21 km.
Det er blevet modtaget meget forskelligt af min omgangskreds. Nogle synes, det er cool, at jeg tør stå frem og gøre det, jeg føler bedst ved. Jeg har videregivet meget information til venner og bekendte om, hvorfor man skal udnytte naturens råvarer, og hvorfor de netop er gode for dig. Men jeg har også mødt meget skeptiske trænere, fitness/kostvejledere, som synes, at det er mærkeligt, og som har givet fordømmende informationer om at være på en plantebaseret kost.
En dag for mig ville typisk være at stå op, spise morgenmad, drikke en god grøn smoothie. Derefter vil jeg lave en lille work-out: styrke, løb, yoga eller udstrækning. Efter det, arbejder jeg på firmaet Earthlete.dk samt et andet job, jeg har indenfor marketingsbranchen. Når klokken bliver omkring 16, er der træning for håndboldholdet. Efter træning kan jeg finde på selv at styrketræne lidt ekstra – afhængigt af træningens hårdhed.
Jeg har selvfølgelig de 3 hovedmåltider – morgenmad, frokost og aftensmad, og så drikker jeg helst flere smoothies løbet af dagen – og har også en snack imellem hvert hovedmåltid:

  • Morgenmad kan være: Müsli med frugt, nødder med ris/soja mælk på, eller gode stykker brød med peanutbutter,veganbb_casper4 almondbutter (mandel) eller avokado på – og selvfølgelig en smoothie med frugt/grøntsager.
  • Frokost kunne være: Pasta retter, risretter eller brød med tilbehør – retterne kan f.eks. være rester fra gårsdagens aftensmad. Frokost er meget vigtig for mig, fordi det er her, man skal fylde op på kulhydrater, da det er dem, kroppen fungerer bedst på.
  • Aftensmad kan være alle mulige veganske retter. Der findes så mange gode retter – og helst bygget op omkring kulhydrater – altid nogle retter med enten ris, pasta, nudler eller kartofler.
  • Snacks ville sandsynligvis være smoothies, nødder, brød, grøntsags- og frugt saft, protein-shakes.

Det eneste tidspunkt, det kan være svært at være veganer, er, når man skal på træningslejr, hvor maden er bestemt til hele holdet. Men man skal bare være stærk, for det kræver bare ekstra planlægning og mere bagage – til maden. Men det betaler sig, fordi man vil have overskud og undgå mange overbelastningsskader.

Personer som inspirerer mig, ville være nogle som Rich Roll og Brendan Brazier – nogle rigtig seje plantebaseret Ultraman Athletes, lægerne Dr. T. Colin Campbell, Dr. John Mcdougall, Dr. Caldwell Esselstyn er nogle seje ældre mænd, som har én mission – at fortælle verden sandheden. Selvfølgelig også Gary Yourofsky – en hel fantastisk fyr, som tør sige din mening.

Mit råd til andre atleter er, at det vigtigste ved kosten er at spise kulhydrater. Spis så mange du kan!
Det giver energi til hjernen og kroppen, og du vil præstere meget bedre – men dette er også et råd til alle andre.

Instagram: Earthlete
Snapchat: Cmbilton

English: http://www.veganbodybuilding.com/?page=bio_bilton

DSC_5649_nature_workout1