Open Water atleten Kasper Blomsterberg om at ramme det rigtige energi-niveau

Open Water atleten Kasper Blomsterberg, er 23 år og bor i Hellerup. Open Water er en sæsonsport, hvor stort set alle konkurrencerne ligger inde for en 4 måneders periode hen over sommeren. I vintersæsonen træner Kasper i kildeskovshallen, mens han i sommersæsonen træner med CopenWater ude i Amager Strandpark og alene ved Charlottenlund Fort. Udover svømning, så elsker Kasper også at løbe i naturen og cykle lange ture på racer-cyklen.

KasperBilled1_reEfter 12 år som elitesvømmer, stoppede Kasper helt med at dyrke sport. Skolen var vigtigere og sjovere. I 2013 gik to gutter og Kasper, og jokede om at stille op til Ironman Copenhagen som et hold, hvor Kasper skulle tage sig af svømme-delen. Halvanden måned før konkurrencen, tilmeldte de sig. De to andre var allerede i fin form og klar til cykel- og løbeturen. Men efter 4 års pause fra svømning og motion var Kasper langt fra i form til at være med til en Ironman, og han havde nu under 8 uger til at være klar. I løbet af de 8 uger genfandt Kasper kærligheden til at svømme og blev helt forelsket i Open Water-disciplinen.

Open Water går ud på at svømme længere distancer, i havet eller søer, end dem man f.eks. møder i konkurrence svømning som foregår indenfor i svømmehallen. Udover de længere distancer, har sporten også nogle andre tekniske finesser man skal kunne mestre, såsom at kunne orientere sig i vandet. Hvis man er dårlig til at orientere sig kan det koste meget tid og kræfter.

Det vigtigste for en atlet er, at have masser af energi, en hurtig restitution og en høj iltoptagelse. Dette kan en plantebaseret kost give, så du kan nå et helt nyt niveau inden for din træning.

”Jeg spiser en plantebaseret kost, som har et meget lavt fedt- og proteinindhold og et stort fokus på kulhydrater. Ved at holde fedtindholdet lavt, kan blodet nemmere pumpe rundt i kroppen og få transporteret ilten fra lungerne ud til musklerne nemmere. Derved at min iltoptagelse så høj som muligt.” – forklarer Kasper Blomsterberg om sin kost.


Kulhydrater er brændstoffet til de røde blodlegemer og vores muskler

De røde blodlegemer står for at transportere ilten og fungerer udelukkende på kulhydrater. I musklerne har vi et glykogen lager, altså et sukkerlager, så vi har en masse energi til at kunne yde fysisk.

Kroppen kræver en masse energi for at restituere efter en træning eller konkurrence, og netop derfor er kulhydrater også vigtige i restitutionen selvom fitness industriens fokus er på proteiner. Proteiner er vigtige, men spiser man masser af frugt og grøntsager ville proteiner aldrig blive et problem.

”Jeg kan personligt sige at min restitution er lynnende hurtigt. Selv når jeg har mine hårde træningsuger er kroppen klar og frisk dagen derpå.” – fortæller Kasper, og uddyber ydligere om sin kost:

”De to vigtigste ting mht. fødevarer er bananer og ris – i mængder! Det giver præcis, hvad min krop har brug for – før, under og efter min træning. Det er nem og hurtig energi, til at fylde glykogen lageret op efter en træningssession, samtidig med at de har det fedt og protein kroppen skal bruge. Under selve træningen har jeg en drikkedunk med vand, og en med enten sukker og vand, eller frugtjuice.”

I år er Kasper Blomsterberg’s mål, at få slået sine tidligere personlige rekorder samt at få nogle flere top 5 og top 10 placeringer. Kasper føler selv at han er stadig relativ ’ny’ i sporten, specielt ny på de lange distancer – tidligere var Kasper elitesvømmer, men i disciplinen sprint. Nu svømmer Kasper mellem 1-10 km til konkurrencerne og det er en verden til forskel, men det skræmmer ham ikke, da talentet for svømning er der. Kasper’s langsigtede mål er at svømme under 2 timer på et maraton (10 kilometer i havet) og at kunne gøre sig gældende til større konkurrencer i udlandet.


SOCIAL MEDIA

Hvis du har lyst til at følge Kasper’s træning og plantebaserede livsstil, så kan følge ham på følgende medier: Facebook: Kasper Blomsterberg, Strava: Kasper VEGAN Blomsterberg, Instagram: kasperblomst og Snapchat: kasperblomst

Strand_kasper