MANJA K. HANSEN


“Jeg føler mig stærkere og sundere end nogensinde før. Mit overblik og evne til at fokusere og holde hovedet koldt, når det virkelig gælder, er blevet markant bedre, efter jeg skiftede til en plantebaseret kost.” – Manja K. Hansen


Manja har sammen med det danske White Water Rafting landshold opnået en samlet 3. plads til World Cup i Østrig 2016, samt en 2. plads i slalom til EM i Slovenien 2016, og deltaget ved VM 2016 i Al Ain (Abu Dhabi), UAE, hvor verdens længste kunstige white water bane findes. En træningsuge for Manja kunne se ud som følger: 2 gange rafting-træning, 2 gange styrketræning, 2 x 10 km. løb, 1,5 times yoga, 1 km. svømning samt landevejscykling 1 gang om ugen. Hun har være vegetar siden 2000 og blev først i 2015 veganer efter at have set dokumentarfilmene Forks Over Knives og Cowspiracy, som dækker henholdsvis de sundhedsmæssige og de miljømæssige fordele af en plantebaseret livsstil.