Råd til armstrækkere & sit-ups

KRÆFT – SPILLER KOSTEN EN ROLLE?
marts 21, 2018
Top 3 sundhedsbøger du SKAL læse
marts 22, 2018
Vegan personlig træner Oliver Sebastian kommer her med sit bud på en øvelse der er værd at bruge sin tid på. Det vil overordnet være øvelser der kan klares med minimalt udstyr, så du både kan udføre det i hjemmet og/eller i dit træningscenter. Følg med på Eaathlete.dk og du vil få inspiration til flere øvelser og teknikker.

——————————

Råd til perfekte armstrækkere

Nu sætter vi fokus på en velkendt, effektiv og dog ofte nedprioriteret øvelse: Armstrækkere.

Armstrækkere (push ups) kan anvendes som en af dine primære øvelser, som midterøvelse, i super-set og/eller som en afsluttende øvelse. Alt efter hvor du placerer øvelsen i programmet, og hvor hård den gøres, kan den gøre underværker for din træning og fremgang. I denne video er det simplificeret til de “almindelige” armstrækkere og en lettere version.

Almindelige armstrækkere:
– God som primærøvelse til dig der gerne vil i gang med at træne i hverdagen.
– Effektiv at bruge i super-sets, eller som afsluttende øvelse med højt antal repetitioner (for den mere trænede).
– Glem den aldrig og lad den altid vende tilbage i dit program.
Lettere version (på knæ):
– God for begyndere, der ønsker at lære den komplette øvelse.
– Kan anvendes direkte efter almindelige armstrækkere, for at hæve antallet af repetitioner (også for øvede).

VIDEO af øvelsen


Råd til rigtige sit-ups

Sit-ups er nok en af de mest velkendte, brugte og helt simple maveøvelser vi kan bruge vores tid på.
Den kræver ikke en enorm styrke i dine mavemuskler og kan avanceres ved hjælp af fx tilføjet vægt i hænderne.

Det er en øvelse der kan være nødvendig at være god til, hvis man ønsker at avancere til mere “hardcore” mave/core bevægelser (de der godt skåret elitegymnaster anvender den også). Forsøg at bruge armene som en balance, og kun løft dig fra gulvet med dine mavemuskler. Mas lænden ned mod gulvet når du begynder din “crunch” og hav kontrol over din bevægelse tilbage mod gulvet (vi ønsker ikke ømme baghoveder og rygsøjler).

VIDEO af øvelsen


Se mere til vegan personlig træner Oliver Sebastians’ træningsfilosofi:
https://www.facebook.com/personligtraeneroliversebastian
https://www.instagram.com/oliver_sebastian_vegan_trainer