Soyaprodukter er IKKE lig med GMO!

Hvordan bliver jeg bedre til OCR forhindringsløb?
marts 9, 2018
KRÆFT – SPILLER KOSTEN EN ROLLE?
marts 21, 2018
Klinisk Diætist Maria Felding om GMO og soja. Original artikel stammer fra hendes facebook-side.

Jeg har fået utallige henvendelser fra bekymrede danskere, der pludselig er blevet i tvivl om, hvorvidt de nu får GMO via de soyaprodukter, de bruger. Med al sandsynlighed er svaret NEJ.


Alle produkter med en GMO, skal være mærket med “GMO/genmodificeret”, hvilket betyder, at hvis man er i tvivl, skal man blot se på pakken for at finde ud af, om det fx. er genmodificeret soya, der er anvendt (1). Personligt har jeg aldrig set et produkt med GMO i ingredienslisten, og jeg tvivler på, at der findes et soyaprodukt til mennesker i DK såsom soyamælk, tofu el lign., der er lavet med genmodificerede soyabønner. Jeg tror ærligt ikke, det ville kunne sælge.

Mange af de nyere soyabaserede produkter såsom soyayoghurt, det nye “hakket”, marineret tofu osv. er lavet af Naturli’ og Alpro. Og de bruger IKKE GMO. Og bemærk at økologiske produkter ikke må indeholde en GMO – så i kan være helt rolige.

Naturli’s ( Plantebevægelsens) udmelding om GMO:
“NATURLI’ har en skarp holdning til, at råvarerne skal være af høj kvalitet og GMO-fri samt at de ikke er dyrket på fældet regnskovsjord. Dette sikres ved at indgå kontrakt direkte med udvalgte farmere med GMO-fri dyrkning. Endvidere tjekkes – for en ekstra sikkerheds skyld – alle råvarebatch ved hjemkomsten for indhold af GMO.”
https://www.facebook.com/plantebevaegelsen/photos/a.151100135069033.1073741830.136775899834790/778662232312817/?type=3&theater

Alpro om GMO her:
https://www.alpro.com/dk/faq/detalje/indeholder-alpro-produkter-genmodificerede-ingredienser

1) https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Genmodificerede-fødevarer.aspx


Skrevet af
Maria Felding, hjemmeside: http://diaetist-felding.dk