Super Brombær Smoothie

Animalske fødevarer stresser drikkevandsressourcer
juli 20, 2016
Rejsefeber? Tips til at forblive sund og plantebaseret på ferie i udlandet
juli 26, 2016
Nøj, hvor vi elsker smoothies. Når du inkluderer smoothies i din daglige kost, er du sikker på at få et boost vitaminer, mineraler og proteiner. Det er en god ide at drikke smoothien til morgenmad, eller som en snack efter morgenmaden – så starter du dagen med alle med de lækre næringsstoffer, som giver god energi til hele dagen.smoothie-456814_1280

Dette er en SUPER smoothie, fordi den er tilsat en masse frø og kerner, der booster proteinindholdet og tilføjer gode fedtstoffer. Chiafrø er som navnet antyder små frø, men det er meget mere end blot et frø. Frøet er pakket med næringsstoffer, antioxidanter, fedtsyrer og fibre. Det er svær at tro, at et så lille frø kan indeholde så mange gode egenskaber. Derudover tilsætter vi græskarkerner, der har masser zink og sunde Omega-3 fedtsyrer i sig, som er gavnlige for immunforsvaret.

Brombær er et af de sundeste bær man kan finde i haven og fritvoksende i naturen. Brombær er rige på vitaminer, mineraler og fibre, og de har stort næringsindhold med masser af antioxidanter. Forskning har vist, at ellaginsyre i brombær og andre bær har anti-kræft egenskaber. Syren kan få kræftceller til at dø uden at skade raske celler. Det er desuden videnskabelige forsøg, der viser at brombær kan reducere kræft i spiserøret. Men måske er den største fordel ved at spise brombær det høje indhold af fenolsyrer, som er antioxidantforbindelser, der er gode til at bekæmpe kræft og også har mange andre sundhedsfordele.


Det skal du bruge:
150 gr. frosne brombær
3 bananer
1 håndfuld spinat
1 tsk. chia-frø
1 tsk. græskarkerner
4 dadler, eller 1 skefuld sirup
1 stort glas vand
1 stor blender
– for extra protein kan du tilsætte en teskefuld hemprotein.

Sådan gør du:
– Skyld spinaten grundigt, så der ikke kommer jord med i smoothien.
– Bananerne skal ud af deres skræl. Det er bedst at bruge modne bananer, som har brune pletter på.
– Kom først bananer, spinat og brombær op i blenderen, og derefter tilsættes vandet. Vil du have en mere vandet smoothie, tilsætter du bare lidt ekstra vand efter behov.
– Når vandet er kommet i, tilføjer du resten af ingredienserne. Rækkefølgen sikrer, at de små chiafrø blendes ordentligt.
– Blend det hele i ca. 1 minut, og værsgo’ – en Super Brombær Smoothie!


Lavet og skrevet af Casper