Frederikkes transformation: Tabte 25 kg efter at have ændret kost og træning

Sund ris bowl m. Peanut dressing
marts 27, 2017
Jeg lever et liv helt uden alkohol
april 5, 2017
Det var min tur til at tage mig sammen – at blive veganer og træne hårdt lå aldrig i kortene hos mig, hvis du altså havde spurgt mig for et år siden. Nu skal jeg til Nordic Race og vil uddanne mig som personlig træner. Meget kan ændre sig, når man kun er 17 år gammel.

Min historie minder om manges, men rejsen til, hvor jeg er nu, er måske mere speciel. Jeg valgte fra den 1. maj at blive vegetar, da jeg havde en veninde, som var veganer. Hun opmuntrede mig til en plantebaseret kost og efter, at jeg havde været vegetar i en måned, skiftede jeg til at blive veganer. Da jeg kun er 17, bor jeg stadig hjemme. Min mor tog det overraskende pænt selvom, at der undervejs har været uoverensstemmelser mellem os.

I lang tid fortalte jeg det ikke til nogen. Jeg skammede mig over at være veganer selvom, at jeg mentalt godt vidste, at der ikke var nogen grund til at skamme mig. Dog har jeg altid været lidt anderledes, og at fortælle mennesker omkring mig selv, det faktum, at jeg er blevet veganer, gjorde mig nervøs. Jeg lærte med tiden, at der intet var at skamme mig over. Faktisk burde jeg være stolt over at trodse alle omkring mig og stå op for mig selv. Med tiden er jeg endda blevet mere selvsikker, da jeg også har tabt mig en del undervejs i forløbet. At gå fra ens størrelse XXL til en M, og indtil videre at have tabt 25 kg fedt har alligevel sat sine spor. Fællesskabet i mit lokale fitnesscenter har været min motivation til at fortsætte.


Det handler om at elske sig selv og forelske sig i processen

Et nyt tv-show er lige startet op, som hedder ’’Revenge Body’’… Det handler om en flok forskellige mennesker, som vil tabe sig eller blive stærkere for at hævne sig på mennesker, som ikke troede at de havde det i sig. Det kan jeg relatere meget til. At blive veganer, plus at styrketræne så meget som jeg gør, har opbygget et konkurrencegen i mig. Et konkurrencegen som får mig til at fortsætte for at vise, at jeg kan gøre, hvad jeg sætter mig for. Dog gør dette gen det også svært at være glad for sig selv. Jeg kigger på mig selv nogle gange og tænker ’’Det kunne blive bedre, du burde træne hårdere’’. Men jeg må blive ved med at tænke over, hvor langt jeg allerede er nået. Jeg må huske, at jeg spiser sundt (med et par få slip, for man kan nok aldrig få for mange Oreos!), og det handler om at være glad. Det skulle heller ikke blive træls at leve vegansk.

Jeg var så heldig at være til en spinningstime med Jennifer Sage fra Colorado USA, som var med til at opfinde indoor cycling. Hun fortalte, at man skal fokusere på rejsen og ikke kun destinationen. Er jeg glad nu? Er jeg sund nu? Det er ord, som jeg gør mit bedste for at efterleve.

Mit mål plejede at være, at jeg skulle ned og veje 65 kg, altså i alt have tabt 30 kg siden maj 2016. Måske rammer jeg det en dag, så længe jeg husker at være sund og træne. Lige nu er mit mål bare at være glad. Vi har alle forskellige metoder til, hvordan vi bliver glade. Jeg ved dog, at man kan være den slankeste og stærkeste person i verden og stadig være utilfreds med sig selv. Det handler om at elske sig selv. Og jeg har aldrig elsket mig selv mere end nu, nu hvor jeg er blevet veganer og passer på mig selv og min krop.

Dog med dette sagt, har jeg stadig mit konkurrencegen i mig, og jeg kan altid blive bedre til at passe på mig selv og samtidig hjælpe mit fantastiske veganske fællesskab.


Skrevet af Frederikke