Veganske glutenfri blåbær muffins

Disse blåbærmuffins er virkelig brøde, sprøde og smager skønt. Måske et godt treat i weekenden efter en hård træning?
Den her opskrift er lavet med boghvedemel, men du kan også bruge andet glutenfrit mel fx fra Finax eller andet. Du kan også bruge hvedemel, hvis du ikke har problemer med gluten. Som måleenhed er der brugt en helt normal kaffekop og det blev til 12 muffins. Du kan bare bruge en kop fra dit skab. Du kan finde andre glutenfri og veganske opskrifter på www.manemone.dk og på Earthlete.dk, under opskrifter.

Ingredienser

1 kop kokosmælk både væske og det hårde hvide kokos

1/4 kop kokosolie – smeltet

1 kop boghvedemel

1/2 kop mandelmel (fint blendede mandler) / hasselnøddemel

1 1/2 tsk himalaya salt / havsalt

1 tsk bagepulver

150 g blåbær (friske eller frosne op til dig)

2 tsk vaniljesukker

1/2 kop kokossukker

2 spsk kokossirup


 Fremgangsmåde
  1. Start med at tænde ovnen på 200 gr og smør din muffinform med kokosolie/klargør muffinforme.
  2. Tag en skefuld boghvedemel og vend blåbærerne i det i en skål og sæt den til side.
  3. Pisk kokosmælk, kokosolie, sukker, vanilje og sirup sammen i en skål.
  4. Bland boghvedemel, mandelmel, salt og bagepulver sammen i en skål.
  5. Under omrøring si så melblandingen i skålen med alt det “våde/fugtige”. Fortsæt til det er en samlet dej. Den blive sådan klistret og tyk i det.
  6. Vend blåbærerne godt i dejen.
  7. Med en spiseske kom da 1 1/2 skefuld i hver muffinform.
  8. Gør dine fingre fugtige og form kagerne runde på toppen.
  9. Kom dem i ovnen i 12 min. Stik med en strikkepind i en muffin. Hvis der ikke kommer dej med op, er se færdige.
  10. Sluk ovnen og åben lågen. Træn kagerne ud og lad dem stå der og trække varmen 5 min
  11. Lad kagerne køle og tag dem dernæst ud af formen. De kan fx serveres med soyaflødeskum.

 

Lavet og skrevet af Maria Anemone