Vægttabs og muskelopbygnings PDF guide
marts 25, 2018
Hvorfor mælk ikke er det sundeste valg
juni 3, 2018
Denne artikel er skrevet af Casper Christiansen på bloggen casperkulhydrat.dk

Fisk anses som en vigtig fødevarekilde i det meste af verden og i Danmark anbefaler den danske Fødevarestyrelse, at danskerne bør indtage mere fisk. Men i de senere års løb, har både videnskaben, pressen og miljøorganisationer sat fokus på en lang række af de problematikker, der gør fisk og andre fødevarer fra havet til en kontroversiel sag.

Med udgangspunkt i en række nye faktaark fra WHO (World Health Organization), to nyere rapporter fra miljørganisationerne WWF og OCEANA, en rapport af Miljø og Fødevareministeriet udarbejdet af DTU i 2015, bogen Den Plantebaserede Kost, samt et udpluk af et par videnskabelige artikler, presseartikler og Fødevarestyrelsens online-leksikon, viI jeg i denne artikel præsentere en række af de forhold både fiskeriet som industri og fisk som fødevarekilde, er udsat for. Jeg vil i artiklen kort gennemgå en række af de komplekse problematikker fiskeri og indtag af fødevarer fra havet kan medføre, der påvirker både vores planet og vores sundhed. Jeg vil i artiklen benævne de primære forhold ved både miljø og sundhed, som jeg mener har den største relevans for denne diskussion. Derfor udelader jeg flere sundhedsproblematikker (bl.a. glycotoxiner, kolesterol, stegemutagener og animalsk protein). Jeg udelader også de konkrete mængder af miljøtoksiner i de forskellige fiskeprodukter, samt EU’s grænseværdier.

Jeg redegør først for de primære miljøtoksiner i fiskeriprodukter, dernæst for en række miljøforhold i det industrielle fiskeri. Derefter gennemgår jeg baggrunden for Fødevarestyrelsens kostråd om fisk og sidst sammenfatter jeg en række alternativer til fiskeprodukter og konkluderer på artiklen, samt giver en række tips.


Sundhedsproblematikker

Dioxiner

Dioxiner er en række miljøforurenene stoffer, der primært bliver udledt som et biprodukt af industrielle processer – f.eks. metalindustri, klorblegning eller produktion af pesticider – men bliver også bliver udledt af vulkanudbrud og skovbrande. Dioxiner ophobes i fødekæden hos eksempelvis fisk, hvilket betyder, at jo større en fisk du spiser, jo mere dioxin indeholder den som udgangspunkt. Når vi får dioxiner ind i kroppen via fødevarer som fisk, bliver de siddende i enormt lang tid, da det er nogle enormt stabile kemiske komponenter, der lagres i fedtvævet. Dioxiners estimerede halveringstid i menneskekroppen er 7-11 år.
Dioxiner påvirker leverfunktionen negativt og hæmmer både immunsystemets, nervesystemets og det hormonelle systems funktioner. Særligt gravide og små børn er særligt sensitive over for dioxiner, da disse medfører problematikker for udviklingen. Dioxiner er desuden forbundet med flere typer cancer (WHO, Dioxins and their effects on human health).

Methylkviksølv

Kviksølv er et naturligt forekommende grundstof, der kan findes i luft, vand og jord. Kviksølv bliver udledt i havet af primært industrielle processer som minedrift og kulafbrænding. Kviksølv udledt i miljøet, omdannes af bakterier til det problematiske methylkviksølv. Selv små mængder methylkviksølv kan have skadelige effekter på helbredet og kan også true udviklingen af fostre og småbørn. Mennesker indtager primært det farlige methylkviksølv, fra fisk og skaldyr. På samme måde som dioxinerne, ophobes methylkviksølv ligeledes i fødekæden og ses i de største mængder hos større rovfisk (som f.eks. tun og laks).
Methylkviksølv menes at have ødelæggende effekter på hjernen, nervesystemet og mistænkes for at hæmme flere kognitive funktioner. Gravide og småbørn er også særligt udsatte for methylkviksølv (WHO, Mercury and Health).
En gennemgang af EU’s grænseværdier på ovennævnte miljøtoksiner, kan findes på følgende link (EUR-LEX. COMMISSION REGULATION).

Mikroplastik

Mikroplastik er en sag, man først i de seneste årti har indset er et stort miljømæssigt problem i både havet og dets liv. Hos alle havdyr, har man fundet både store, små og mikroskopiske rester af den plastikproduktion, menneskeheden for alvor igangsatte i 1940’erne. Selvom vi mennesker bliver udsat for mikroplastik fra flere kilder i vores miljø (kosmetikprodukter, hygiejneprodukter, drikkevand og tøj), er fisk og skaldyr særligt forurenede af mikroplastik. Også mikroplastik akkumulerer i fødekæden, hvorfor vi ser mere i større, fede fisk.

Mikroplastik bærer ydermere ofte en række farlige kemiske stoffer, bl.a. flammehæmmere og blødgørere som BPA og phtalater, der er påvist at give hormonelle forstyrrelser. Mikroplasten kan også have tendens til at optage miljøgifte som f.eks. PCB og DDT.
Forskningen på området er stadig relativt ny og har bl.a. medført videnskabelige kontroverser (Enserink, M., 2017).

Det er ifølge forfatterne af en rapport om mikroplastik fra 2015 udarbejdet af DTU, endnu ikke blevet tilstrækkeligt undersøgt, hvilke sundhedseffekter og riscici, indtag af mikroplastik medfører for den menneskelige organisme (Lassen, C. et.al., 2015).

Parasitter

Det er oftere reglen end undtagelsen, at de større rovfisk vi ynder at spise indeholder parasitter og orme. Senest i Go’ Aften Danmark på TV2 d.18/01/2018, var den danske befolkning på live-tv vidne til levende parasitter i torsk.

En række fødevaresikkerhedsmæssige tiltag skal derfor tages. Grundig gennemstegning slår parasitter ihjel. Vælger man at spise rå fisk – såsom sushi – skal fisken, ifølge det Amerikanske FDA (FDA, Fish and Fishery products), være nedfrosset til en kernetemperatur på -20°C i minimum syv dage. Særligt i lande, hvor fødevarekontrollen måske ikke er så striks som i Danmark, bør man tage seriøse forholdsregler.
Der er betydelige sundhedsriscici i forbindelse med at indtage parasitter fra fisk. Rundorm og bændelorm kan inficere fordøjelsessystemet og forårsage mavesmerter og ubehag. Problemer der nu og igen dækkes i pressen, senest hos BBC i Maj 2017 (BBC News, 2017).


Miljøproblematikker

Overfiskeri og bifangst

Der er ikke nogen grund til at pakke det ind. Det moderne industrielle fiskeri er en igangværende miljøkatastrofe uden sidestykke. Trawlfiskeri og særligt bundtrawl har en lang række uønskede skadevirkninger på flere forhold i havmiljøet.

Havpattedyr som delfiner og hvaler, havskildpadder, havfugle og andre uønskede krebsdyr og fisk, bliver alle fanget i trawlfiskeri og ender som bifangst. Ifølge Oceanas rapport Wasted Catch, består ca. 40% af al fiskerifangst af bifangst – altså fisk, fugle eller andre havpattedyr, der ikke kan sælges og derfor smides døde overbord. I den uhyggelige amerikanske rapport, præsenteres en lang række overvældende statistikker om særligt trawlfiskeriets problematikker. Trawlerne, som bl.a. vises på videoen nedenunder, har en bifangst på hele 78% (Keledjian, A. et.al., 2014).

Generaldirektøren i WWF indleder Living Blue Planet Report fra 2015 – en videnskabelig baseret analyse på planeten og havmiljøets helbred – med at erklære, at havet er i krise og på vej mod kollaps. Med udgangspunkt i Living Planet Index, der estimerer biodiversitet ud fra populationerne af hvirveldyr, vurderer WWF at populationen af havdyr i verdenshavene er faldet med 49%(!). Derudover beretter Living Blue Planet Report, at 29% af verdens fiskebestande er overfiskede, samt at 61% af alle fiskebestande er fuldt udnyttede. Videnskaben og teknologien samt EU forsøger fortsat at finde løsninger på de ekstreme mængder bifangst, der er igang med at slå verdenshavene langsomt ihjel (WWF, 2015)

Dambrug

Selvom nogle fisk opdrættet i f.eks. ferskvandsdambrug muligvis kan være isoleret fra nogle af de ovennævnte problematikker, er der en lang række andre komplekse udfordringer forbundet med denne type fisk.
I Danmark har dambruget ført til en række ophedede diskussioner offentligt (Gylle.dk), særligt fordi danske dambrug er fritaget for spildevandsafgift, hvilket på sigt kan medføre en række slemme utilsigtede miljøproblemer (Høringssvar).
Fiskene i dambrug, lever på enormt lidt plads. Langt størstedelen af fiskene i Dambrug bliver fodret med bl.a. GMO-soja og majs, hvilket ikke er fiskenes optimale fødevarekilde. Dette medfører en række sygdomsproblemer, der afhjælpes med medicin og vacciner, der så igen medfører en række andre sundheds-problemer hos fiskene (Videnskab.dk).
En skræmmende fransk dokumentar om dambrug, giver også et udmærket indblik i de internationale forhold og problematikker, dambrugsfisk medfører (Vimeo.com).


Kostråd og alternativer

Kostrådene

Fødevarestyrelsens officielle kostråd indbefatter, at man anbefaler danskerne at spise meget mere fisk, end vi gør nu. Anbefalingen hviler på det præmis, at fisk – og især fed fisk – indeholder olier, selen, jod og d-vitamin, der er svært at få fra andre kilder. De nævner desuden, at man sænker sin risiko for hjertekar-sygdomme, ved indtag af fisk.

Fisk indeholder særligt de essentielle omega-3 fedsyrer EPA og DHA, der i ernæringsvidenskaben har bred evidens bag deres nødvendighed for vores udvikling og sundhed. Den essentielle omega-3 fedsyre ALA som fås fra vegetabilske kilder, kan i lav grad konverteres til EPA og DHA i den menneskelige organisme (Williams, C.M., Burdge, G., 2006).

Det de færreste dog ved er, at den EPA og DHA der er så svær at få for vegetarer og veganere, får fiskene selv fra vegetabilske kilder. Alger er nemlig dem der danner disse fedtstoffer. Algerne bliver spist af krill og andre små organismer, der så igen bliver spist af større organismer. De essentielle omega-3 fedtsyrer i de store fede fisk, kan altså alle spores tilbage til algerne, der praktisk talt er dem disse fedtsyrer oprindeligt stammer fra.

Alternativer til fisk

Ifølge Læge Tobias Schmidt Hansen og Diætist Maria Felding i bogen Den Plantebaserede Kost, der iøvrigt kritiserer de officielle kostråd, bør indtaget af de essentielle omega-3 fedtsyrer EPA og DHA komme fra algetilskud, da disse ofte er lavet i laboratorier, isoleret fra mange af de ovennævnte miljøtoksiner. Særligt gravide bør ifølge bogens forfattere kraftigt overveje disse tilskud (Felding, M., Hansen, T.S., 2016).

Fødevarestyrelsen beretter på deres online-leksikon Alt om Kost, at man beriger bordsalt med jod i Danmark og visse typer tang indeholder betydelige mængder jod. Særligt paranødder indeholder meget selen. D-vitamin fås fra solen i sommerhalvåret og i vinterhalvåret kan bl.a. svampe og/eller vitamintilskud og solarie være fine alternativer til at få d-vitamin fra fisk.


Konklusion

Fisk indeholder flere bekymrende miljøtoksiner og det moderne industrielle fiskeri er en miljøkatastrofe uden sidestykke. Fødevarestyrelsens officielle kostråd om at spise mere fisk, er ikke en tvingende nødvendighed, for at få de essentielle næringsstoffer. Forbrug af fisk er problematisk og der er betydelige sundheds- og miljøgevinster for både vores sundhed og planeten, hvis vi får vores næringsstoffer fra vegetabilske kilder.

Videre læsning… og tips!

Selvom literatturlisten er et godt sted at starte, vil jeg kraftigt anbefale læserne der er nået så langt her, at læse bogen Den Plantebaserede Kost. Forfatterne giver på dansk en grundig indføring i en evidensbaseret sund kost, der med lækre og inspirerende opskrifter, hurtigt får dig til at glemme både fisk og andre produkter, der har store konsekvenser for både miljøet og sundheden.

Jeg forstår godt, at det virker mærkeligt at skulle gå stik imod, hvad Fødevarestyrelsen anbefaler. Og det er også forståeligt, at hvis man er glad for at spise fisk, sushi eller har en fast ugentlig fiskedag, så kan det virke svært at ændre på éns madvaner. Og hvor skal man overhovedet starte?

Man kan på alle sushi-restauranter få enten vegetarisk eller vegansk sushi. På bloggen Maanebarnet.org kan der både findes opskrift på hjemmelavet vegansk sushi, samt retten “Fredsfisk“, der kan anbefales som et fint alternativ til fiskepålæg. Plantepushernes “Røget læx” er også en ganske glimrende fiskesubstitut.


Litteraturliste

  • BBC NEWS Sushi lovers warned of parasites danger in raw fish 12 May 2017 (http://www.bbc.com/news/health-39882381)
  • Enserink, M. Paper about how microplastics harm fish should be retracted, report says. Sciencemag Online. Apr. 28, 2017. doi:10.1126/science.aal1133 (http://www.sciencemag.org/news/2017/04/paper-about-how-microplastics-harm-fish-should-be-retracted-report-says)
  • EUR-LEX. COMMISSION REGULATION (EC) No 1881/2006 of 19 December 2006 setting maximum levels for certain contaminants in foodstuffs. OJ L 364 20.12.2006, p. 5 (http://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2006/1881/2015-07-31)
  • FDA, Chapter 5: Fish and Fishery Products Hazards and Controls Guidance (https://www.fda.gov/downloads/Food/GuidanceRegulation/UCM252393.pdf)
  • Felding, M., Hansen, T.S. (2016) Den Plantebaserede Kost København K: Muusmann’ forlag
  • Fødevarestyrelsen Alt Om Kost (http://altomkost.dk/fakta/)
  • Keledjian, A. et.al. (2014) WASTED CATCH: UNSOLVED PROBLEMS IN U.S. FISHERIES. OCEANA (http://oceana.org/sites/default/files/reports/Bycatch_Report_FINAL.pdf)
  • Lassen, C., Hansen, S. F., Magnusson, K., Hartmann, N. B., Rehne Jensen, P., Nielsen, T. G., & Brinch, A. (2015). Microplastics: Occurrence, effects and sources of releases to the environment in Denmark. Copenhagen K: Danish Environmental Protection Agency (http://orbit.dtu.dk/ws/files/118180844/Lassen_et_al._2015.pdf)
  • WHO Dioxins and their effects on human health (http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs225/en/)
  • WHO Mercury and Health (http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs361/en/)
  • Williams, C.M., Burdge., G. (2006) Long-chain n−3 PUFA: plant v. marine sources I Proceedings of the Nutrition Society, Vol. 65, Issue 1, pp. 42-50
  • WWF (2015) Living Blue Planet Report (http://assets.worldwildlife.org/publications/817/files/original/Living_Blue_Planet_Report_2015_Final_LR.pdf?1442242821&_ga=1.242759106.195484842.1426763929)

Skrevet af Casper Christiansen // @casper_kulhydrat  
Blogger, atlet, podcast vært på Plantetinget