Er lokalt kød bedre for miljøet end importeret frugt?

Den amerikanske diabetesforening anbefaler nu plantebaserede kostformer i behandlingen af diabetes
marts 22, 2017
Er proteintilskud nødvendigt?
marts 25, 2017
Der er i den videnskabelige litteratur efterhånden opnået konsensus om, at vil man sænke sin udledning af drivhusgasser signifikant, kan man vælge en diæt uden kød, fisk, æg og mælkeprodukter. Men de fleste plantespisere vil måske hurtigt opdage, særligt os der bor nordpå i vinterhalvåret, at langt størstedelen af det frugt og grønt vi spiser, er importeret og af gode grunde ikke lokalt. Agurker fra Spanien, æbler fra New Zealand, bananer fra Costa Rica og dadler fra Iran, er alle plantefødevarer der har rejst langt og længe, for at nå til os forbrugere i lille, kolde Danmark. Men hvordan skal vi forholde os til denne tilsyneladende iøjenfaldende transportfaktor? Hvor stort et miljømæssigt problem er det egentligt, om man vælger at spise en brasiliansk mango der er blevet importeret halvvejs rundt om jorden, end at spise en lokal kotelet fra en gris, der er slagtet i Jylland?

Foto: urban-gallery.net

Foto: urban-gallery.net

Dette helt konkrete spørgsmål kan jeg ikke svare dig på med 100% sikkerhed. Men to forskere fra Carnegie Mellon Universitetet i Pennsylvania har tilnærmet sig svaret, ved at udføre livscyklusanalyser på en række forskellige fødevarer i USA og undersøge, hvor stor en andel af produktets samlede drivhusgasudledning, transporten står for.

Forskerne undersøgte 8 forskellige fødevarekategorier: Rødt kød, olie/slik, frugt/grønt, mælkeprodukter, kylling/fisk/æg, kornprodukter/kulhydrat, drikkevarer og andet.
Foruden at kortlægge hvilke transportmidler fødevarerne rejste med undervejs i deres livscyklus, sammenlignede forskerne udledningen af drivhusgasser i de forskellige faser af fødevarekategoriens livscyklus.

Studiet præsenterer en række interessante konklusioner, på baggrund af livscyklusundersøgelserne. I kødets samlede livscyklus, står transporten kun for 1% af de samlede drivhusgasudledninger. Hvor transporten står for ca. 11% af frugt og grønts samlede drivhusgasudledning. Disse to tal viser, hvor forholdsvis lidt transporten har at sige, i fødevarens samlede drivhusgasudledning. I det store billede fandt forskerne det altså relativt insignifikant, om fødevaren er lokal eller importeret, da udledningen fra transport står for mellem én hundrededel og én tiendedel af fødevarens samlede drivhusgasudledning. Det er altså i produktionsfasen, vi ser fødevarens langt største miljøpåvirkning.

Skærmbillede 2017-02-08 kl. 19.51.58

Figuren viser hver fødevarekategoris samlede drivhusgasudledning i tons pr år i en amerikansk husholdning. Hver søjle viser i de mørkeblå, røde og grønne farver længst til venstre, drivhusgasudledningen af transport. Det ses, at mørkeblå, rød og grøn, fylder forholdsmæssigt mindre i alle søjler, i forhold til resten af farverne der repræsenterer hver fødevarekategoris produktion.


Kød og mælkeprodukter udleder markant flere drivhusgasser

Når det kommer til de værste syndere, er de to forskere dog slående klare i rapporten; kød og mælkeprodukter udleder markant flere drivhusgasser, end resten af de undersøgte fødevaregrupper. Særligt kød og mælkeprodukternes forsyningskæder er større og mere komplekse, grundet særligt produktion og transport af foder, hvor frugt og grønts forsyningskæder er langt kortere og mere simple. Forskerne forklarer endvidere, at selvom et hushold vælger at købe udelukkende lokale fødevarer fremfor importerede, vil et hushold højest kunne sænke sin udledning af drivhusgasser med 4-5%, da den absolut største udledning af drivhusgasser sker i fødevarens produktionsfase. Husholdet kunne, i stedet for at købe udelukkende lokalt, mindske udledningen med de samme 4-5%, ved blot at udskifte kødet med et plantebaseret alternativ, 1 gang ugentligt.

Skulle man komme med en kort kritik af studiet, kunne et punkt være, at der kun findes få livscyklysanalyser med fokus på transporten, i fødevarers drivhusgasudledning. Flere undersøgelser ville være interessante, for at få nogle andre resultater at sammenligne med. Det skal iøvrigt også siges, at studiet er foretaget i USA med amerikanske fødevarer, og at der muligvis kunne være andre produktions- og leveringsforhold i både EU og Danmark.

Dog er det ikke svært at se, at en reduktion eller en standsning i indtaget af særligt kød og mælkeprodukter, vil have en signifikant lavere udledning af drivhusgasser. Derudover ses det også, at om man spiser lokale eller importerede fødevarer, har relativt lidt at skulle have sagt, i det samlede klimaregnskab. Man kan altså med udgangspunkt i dette studie, med stor sikkerhed konkludere, at den jyske svinekotelet udleder markant mere CO2, end vores brasilianske mango.


Skrevet af Casper Christiansen, casper-c.dk
Instagram: @caspercarbivore
Læs mere om Casper Christiansen i Earthlete Eliten

Orginal text: 
http://www.casper-c.dk/2017/02/08/er-lokalt-koed-bedre-for-miljoeet-end-importeret-frugt/