Sådan træner plantebaserede Niclas for at tage på i muskler

Træning og gode råd – med svømmeren Blomsterberg
September 21, 2015
Plant Strong Copenhagen! Ikke bare en løbeklub, men et sportshold
October 27, 2015
På kun 5 måneder gik 25 årige Niclas fra at veje 72 kg, til at veje 80 kg. Jo mere han gik i vægtlokalet, jo større voksede hans muskler, samtidig med hans fedtprocent steg minimalt. Det interessante ved denne historie, er at Niclas fandt sin livsform efter at have spist 100% plantebaseret i 2 år.

”Jeg følte et stort drive – dels for at finde mit eget potentiale, men endnu vigtigere for at undersøge potentialet ved at leve plantebaseret. De stereotypiske tanker vedrørende træning og muskelopbygning sad ret dybt i mig, og jeg vidste ikke om min kost var en hindring for at forøge min muskelmasse.” – fortæller Niclas, om sin kost sammensat med styrketræning.

Nicklas_træning_1Efter en god sommerferie, har Niclas fået endnu mere blod på tanden. Derfor er han påbegyndt et 3 måneder træningsprojekt, hvor han igen vil udfordre sig selv for at se hvor meget muskelmasse han kan tage på i denne periode. 

Vægten viser i dag 77 kg, og Niclas håber at ramme omkring 84 kg om 90 dage.

”Jeg ved at vi alle har et større potentiale end vi tror, men hvordan vi får dette potentiale frem vil se forskelligt ud for hvert individ. Forhåbentlig kan mine indslag give inspiration til din træning.” – fortæller Niclas.


Herfra giver Earthlete mikrofonen videre til Niclas

I håb om at komme tættere på en mere veltrænet krop, har jeg prøvet flere forskellige træningsprogrammer, som alle har givet resultater på hver deres måde. I sidste ende, mener jeg at vedholdenhed er det vigtigste aspekt. Selv med verdens bedste træningsprogram, vil man ikke komme nogen vegne, hvis ikke man er vedholdende.

Mit første råd vil derfor være, at du skal finde et program der passer til dig, og dine behov og livsforhold. Mit typiske basis træningsprogram er et 3-split program, som er opbygget således:

  1. Ben og mave
  2. Bryst, skuldrer og triceps
  3. Ryg og biceps

Jeg træner 3 dage i træk, og har derefter 1 hvile dag. Når jeg har trænet i ca. 4 uger, på denne måde, har jeg en såkaldt DELOAD uge. Det betyder at jeg i denne uge kun træner med 50% af den vægt jeg normalt bruger.

I træningsrutinerne op til min DELOAD uge træner jeg endnu hårdere end hvad min krop er vant til. Når jeg rammer DELOAD ugen, betyder det at kroppen igen kan få ro til at restituere og blive endnu stærkere.

Fra træning til træning ser det ikke ud til at der sker så meget, men over tid vil der være tydelige resultater, samtidig med at risikoen for skader vil blive mindre. Det vigtigste for mig, er at blive ved med at lære at lytte til min krop, og få en større forståelse for, hvordan min krop vil reagere på den made jeg træner.

Til hver træning prøver jeg at yde lidt mere end sidst, og det sker gennem meget små og konstante ændringer. Det kan blot være at jeg tager én gentagelse mere i en given øvelse, og på andre tidspunkter skal der flere kilo på stængerne.

Udover min kropsvægt og billeder for at se min fremgang, har jeg lavet en styrke-test inden opstart af projektet. Forhåbentligt, vil jeg om 3 måneder have forbedret mine basisløft:

– Squat 1 x 140 kg
– Bænkpres 1 x 97,5 kg
– Dødløft 1 x 165 kg


Skrevet af Skærmbillede 2016-03-02 kl. 13.10.51