Læg komælken på hylden og bliv sundere

Raw og Proteinfyldt Ærtespread
september 19, 2016
Dit parforhold har betydning for din præstationsevne
september 27, 2016
Hvis du går og tror, at du skal drikke mælk og spise mejeri for at holde din knogler sunde, kan du godt tro om igen. Det knoglestyrkende calcium findes i og udvindes bedre fra mange andre fødevarer, og planteriget byder på et væld af fantastisk lækre -ting, du kan erstatte dine mejeriprodukter med. På den måde slipper du for komælkens overflødige hormoner og puds – og du får tilmed flere valgmuligheder, når det kommer til spørgsmålet om, hvad du hælder over dine havregryn.

cereal-898073_1280At eliminere mejeri fra sin kost kan virke skræmmende for mange. Ostemadder, yoghurt og creme fraiche er fast inventar i manges menneskers daglige kost, og det kan synes uoverskueligt at skulle omlægge sin kost til at være helt foruden. Men det bliver lettere og lettere at finde produkter, der er lavet på planter, som kan fungere som direkte alternativer for koens mælk – og der findes desuden et hav af opskrifter, som du let kan lave, som kan gøre det ud for morgenmadens yoghurt eller eftermiddagens ostemad.

Plantemælk findes i mange former. Plantedrik laves på en bred pallette af forskellige planter, og smagen varierer ligesom næringsindholdet. Ris-, havre-, soja- og mandeldrik er dem, du typisk møder i supermarkedet, men der findes i øvrigt mælkelignende plantedrikke lavet på alt fra quinoa til cashewnødder. Det er bare om at smage sig frem!

Udover mælk og ost tæller valleprotein-pulver, skyr og syrnede mælkeprodukter iblandt produkterne, du må udskifte, når du fravælger mejeri. Der findes i stedet plantebaserede alternativer som sojayoghurt og ærteprotein eller ost baseret på kokosfedt. Disse findes i velassorterede supermarkeder og helsekostbutikker. Du kan også prøve at skifte osten på brødet ud med lækre nøddepålæg. Prøv også at lave en tyk smoothie med mindre vand og flere bananer, som du kan toppe med müsli og spise med ske – et sundere og plantebaseret alternativ til den klassiske morgenmads-yoghurt.

Skulle du alligevel stadig bekymre dig om dit calcium-indtag, vil vi her på Earthlete aflive den myte for dig en gang for alle: Calcium skal du have fra spinat, grønkål, asparges, nødder, bønner, tofu, sesamfrø, appelsiner, broccoli og selleri – og meget andet frugt og grønt. I mange af disse er indholdet af calcium meget højere end det er i dine mælkeprodukter – og din krop forstår at udnytte mineralet bedre, når det kommer direkte fra planter. Du kan desuden læse mere om myten her: http://komaelk.dk/myten-om-kalk-og-knogler/


1455394340_resolutions-07

 

Sidst men ikke mindst et lille forbrugertip: Mens udløbsdagen på komælk kun tæller få dage på køl, kan en uåbnet plantemælk ofte holde sig i flere måneder ved stuetemperatur. Slut med sene udflugter til supermarkedet, når du opdager, at du har glemt at købe mælk til morgenmaden – plantemælk kan du have stående som en kolonialvare.

 


Kilder:
http://nutritionfacts.org/video/alkaline-diets-animal-protein-and-calcium-loss/

https://www.drmcdougall.com/misc/2007nl/feb/whenfriendsask.htm

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3506092/

http://nutritionfacts.org/video/alkaline-diets-animal-protein-and-calcium-loss/

http://nutritionfacts.org/video/what-are-the-healthiest-foods/


Skrevet af Amalie Mauritzen & Casper Bilton