Med disse tips kan du sove som en top atlet

Heftig Hindbær Smoothie
august 3, 2016
Bombastisk Blåbær Smoothie
august 14, 2016
Ønsker du at præstere bedre i din sport, kræver det, at du har en krop og hjerne, som er kampklar. Men for at blive klar i hovedet og frisk i kroppen er der mange ting, man skal huske på. Regelmæssig træning, en sund kost, som giver den nødvendig energi, og søvn er rigtig vigtigt. Denne artikel handler om søvn, om hvorfor søvn er vigtigt, og hvordan man opnår optimal søvn.

Ser man på befolkningen i vesten, er der mange mennesker, som har problemer med søvn. Har man problemer med søvnen, har man også tit problemer med resten af dagen. Man kan både få problemer, hvis man sover for lidt, men også hvis man sover for meget. Der er mange holdninger omkring dette og flere undersøgelser, der ikke alle siger det samme. Følgende er generelle tips og tricks.

Først og fremmest kan man se på sin søvnomgivelser. Der er helt generelle tommelfingerregler, som man kan rette sig efter. Lys, temperatur og lyd spiller en stor rolle for at sove godt.

Køligere soveværelser er bedre end varme soveværelser, hvis man skal ramme en dyb søvn. Det kan være en god ide at tage temperaturen på soveværelset, og have et ekstra tæppe med for at have kontrol over temperaturen. Derudover må værelset ikke være for lyst eller for mørkt til at orientere sig i.

Alkoholindtag fremmer ikke søvn – heller ikke selvom man så ofte hører, at et enkelt glas hjælper søvnen på vej. Det er rigtigt, at alkoholen gør dig søvnig, men når dit alkohol niveau falder, imens du sover, bliver din søvn forstyrret.1455394251_resolutions-03De fleste ved nok godt at søvn er vigtigt, og at man skal huske at gå tidligt i seng, hvis man gerne vil præstere dagen derpå. Men faktisk kan man også sove for længe, og hvis man bliver ved med at sove meget længe og ligge og døse i sengen ud på formiddagen i rigtig mange dage og måneder, så kan det skabe depression. Mellem 6-7,5 time skulle være den perfekte længde søvn for et voksent menneske. Dyrker man sport på højt plan – hvilket betyder, at man træner næsten hver dag – har man brug for ca. en time mere. Bryd vanen med at sove længe med et vækkeur, hvis du har svært ved at vågne af dig selv.

Hvis du benytter dig af alle disse små tips, og ændrer dine søvnvaner, så kommer du til at føle en stor forskel. Du vil få endnu mere energi, restituere bedre efter træning, og sidst men ikke mindst vil du blive gladere. Det er også blevet dokumenteret, at hvis du rammer de 7 1/2 til 8 timers søvn, har du mindre risiko for at få skader. Derfor er det meget vigtigt, at du som atlet får styr på din søvn!


Mange voksne lider af at ikke kunne sove længe nok – men denne frugt vil kunne hjælpe dem.  

En ud af tre voksne lider af ikke at kunne sove længe nok. Disse mennesker benytter sig ofte af medicin og bruger mange ressourcer – både på penge- og sundhedskontoen – på at indtage sovepiller for at sove længere. Medicinen kan have forskellige bivirkninger, og faktisk oplever man tit, at de overhovedet ikke virker. Tænk hvis der i stedet fandtes et helt naturligt middel?

Man har fundet ud af, at kiwifrugten har en positiv virkning på folk med søvnbesvær. To kiwifrugter 1 time før sengetid i 4 uger, er blevet dokumenteret til at hjælpe. Man begyndte at studere kiwifrugten på grund af den høje indhold af antioxidanter og vitaminer. Kiwifrugter har dobbelt så mange serotonin end tomater. Serotonin er et slut produkt af en aminosyre (L-tryptophan), og serotonin er forbundet med REM* søvnen. Forskerne fandt ud af, at kiwifrugten hjalp deltagernes søvnlængde – samt til at få en dybere søvn. Deltagerne i undersøgelsen gik fra at sove 6 timer om natten til at kunne sove 7 timer om natten – bare ved at spise kiwifrugt inden sengetid.

*REM-søvn, søvnstadium karakteriseret ved tung søvn med hurtige øjenbevægelser (rapid-eye-movement) og drømme.


http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21669584

https://www.drmcdougall.com/misc/2002nl/mar/mcdougall020300pudontsleep.htm

http://www.webmd.com/sleep-disorders/features/sleep-like-an-olympian

http://journals.lww.com/pedorthopaedics/Fulltext/2014/03000/Chronic_Lack_of_Sleep_is_Associated_With_Increased.1.aspx?version=meter+at+null&module=meter-Links&pgtype=Blogs&contentId=&mediaId=%25%25ADID%25%25&referrer=&priority=true&action=click&contentCollection=meter-links-click

http://nutritionfacts.org/video/kiwifruit-for-insomnia/


Skrevet afCasper