Ro, Mindfullness og Meditation for begyndere

Plantbased challenge! Rasmus’ vej til at blive fit og sund!
May 14, 2015
Mountain-bikeren Nina træner året rundt, på en plantebaseret kost
May 31, 2015

I virkeligheden handler meditation og mindfullness om, at være til stede i Nuet hele tiden. Altså at meditation ikke behøver at handle om, at sidde i lotusstilling i flere timer og være stille, men at meditation kan være en praksis du tager med dig overalt.

At være i Nuet handler om at være nærværende. At være nærværende betyder, at man er fuldstændig åben for livet som det er lige nu. At være i accept, ro og lyttende, i stedet for dømmende, hård og lukket.
Accept betyder ikke at man skal være ligeglad med dårlig opførsel forurening og den slags, men at acceptere den realitet som viser sig, både i en selv, andre og omgivelserne, også handle derefter, uden selv at gøre skade.

Men ”rigtig” meditation – den hvor man sidder stille, er en praksis som støtter den ro og mindfullness, som man kan tage med sig overalt og derfor er det en praksis, som anbefales alle der føler sig mentalt udkørt, stressede, deprimerede, sure og enhver som bare gerne vil støtte op om det at leve i fuld sundhed, overskud og energi. Meditation hjælper i den grad på alt det, og det er faktisk bevist, at det også styrker immunforsvaret.

Sådan kommer du i gang med meditation

Meditation handler altså om at være åben. Åben for livet, dig selv, andre og generelt dine omgivelser. Start med at sætte dig behageligt, med så ret ryg som muligt, så maven har plads til at trække vejret helt igennem. Om du sidder på en stol, i lotus eller på en meditationsskammel eller pude er egentlig ligegyldigt. Men sidder du ikke på en stol, så sid på en måde, så dine knæ gerne helst rør underlaget, da det giver mest stabilitet.

  1. Luk gerne øjnene.
  2. Start med at tage tre dybe vejrtrækninger.
  3. Giv så slip på at styre åndedrættet – det kan godt være svært i starten.
  4. Begynd at åbne dig for, bare at observere åndedrættet.
  5. Følg hver en bevægelse. Gå på en nysgerrig oplevelse af, hvordan det egentlig føles at trække vejret. Lige fra indgangen til næsen, luftens vej igennem næsen, ned i svælget, halsen, luftrørene, lungerne, maven der bliver større, hvordan ilten kommer ud i kroppen også forfra igen.

Det gode ved åndedrættet er, at det altid er i Nuet. Det er altid lige nu og her. Så det forankrer en i nuets nærvær. I starten vil en masse tanker sikkert forstyrre og meninger om ditten og datten, men bare observer at tankerne er der og at de flyder væk igen, som skyer på himlen. De er ikke vigtige og har intet at gøre med nærværet.

Meditation handler altså om, at slippe kontrollen og give sig hen til bare at observere og få den der indre dommer på afstand.

Det er det, som giver den ro, overskud og glæde, som rigtig mange mennesker ønsker.
Skrevet af Lisel, meditationslærer og initiativtager til Red Jorden Simpelt
medi-2