NO WHEY! – Nej tak til whey protein

15 minutters gratis kostvejledning
January 8, 2019
Et eksempel på at plantebaseret kost forbedrer dine præstationer
January 17, 2019

NO WHEY! – Nej tak til whey protein

Dette indlæg skal give dig indblik i, hvorfor vi fravælger whey protein. Vi vil først og fremmest fortælle hvad ’whey’ overhovedet er, og dernæst vil vi dykke ned i, hvad de sundhedsprofessionelle siger, om at få sine proteiner fra denne kilde. 


I mælken er der 2 former for protein: Valle og kasein. Whey er det engelske ord for valle og er rent faktisk et bi-produkt fra osteproduktion. Det er vallen som er tilovers, når mælken koaguleres under den proces, som gør mælk til ost. Dette biprodukt bliver i fitnessindustrien i øjeblikket solgt i massive mængder, til både motionister og elite-atleter, under overskriften: ”Jo mere protein – jo bedre”. Dette har dog nogle store sundhedsmæssige konsekvenser for vores helbred.  

Forarbejdede animalske fødevarer bliver i stadigt højere grad, sat i forbindelse med en lang række af livstilssygdomme, heriblandt kræft. Under kategorien forarbejdede animalske fødevarer, finder vi også produktet valle – eller whey protein. 

Animalske proteiner driller hormoner som IGF-1, som får kræftceller til at vokse.
Når vi indtager en masse protein, så reagerer vores lever sådan her: 
“Wow, tjek lige alt det protein! Hvad skal vi gøre med det hele? Vi kan ikke bare spilde det, vi skal da gøre noget med det!”. Vores lever begynder derfor at pumpe IGF-1-hormonet ud, for at fortælle alle cellerne i vores krop, at det er tid til at vokse! Det er nu vi skal formere os, uden at spare på noget som helst – for se lige hvor meget overskydende protein vi har til at arbejde med!

Problemet er, at nogle af de nye celler som begynder at formere sig og vokse, blandt andet også er kræftcellerne. Når du er en fuldvoksen person, så er denne form for cellevækst noget vi ønsker at bremse – og ikke accelerere. Målet ville derfor være at opretholde et tilstrækkeligt, men ikke overdrevent, generelt proteinindtag.

Plantebaserede råvarer er fyldt med kræft-bekæmpere. 
Hvis du sørger for at få proteiner fra en masse grøntsager, frugter, bønner, nødder og kerner, så får du også en masse antioxidanter og phytokemikalier med i købet. Disse hjælper kroppen, i stedet for at slide på kroppen.

Hormonerne fra mejeriprodukter promoverer dårlig hud og akne. 
Selv om akne er en epidemisk hudsygdom i vestlige lande, der rammer over 85% af teenagere, er akne stort set fraværende i ikke-vestlige populationer, som ikke forbruger mælk og mejeriprodukter. Flere Harvard-undersøgelser forbinder akne med mælkeforbrug hos unge piger og drenge. Undersøgelserne pegede på indholdet af de mange hormoner, der naturligt findes i komælk, som synderen. Man ser tit, at det største problem hos elite-atleter på en høj proteinholdig kost, er akne i ansigtet og på ryggen.

Men whey protein indeholder jo også gode mineraler – tænker du måske. 
Du tænker sikkert, at vi da skal have kalk til knoglerne, også selvom at vi i Danmark er et af de lande i verden som drikker mest kalk, igennem vores mælk. Dog har vi alligevel store folkesundhedsmæssige problemer med knogleskørhed og hoftebrud. Den største grund til at man får knogleskørhed er mælk, da mennesker har svært ved at fordøje mælkeproteinerne. Menneskets krop bruger kalcium fra kroppen, til at nedbryde mælke proteinerne. Så selvom mælk indeholder kalcium, så mister menneskets knoglestruktur mere kalcium ved at drikke mælk. Du mister ikke kalcium hvis du får det igennem plantebaserede kilder. 

I en undersøgelse, hvor atleter testede forskellen på deres præstationer når de brugte henholdsvis whey protein og ris protein, så havde begge slags proteinkilder den samme virkning –  derfor kan man sagtens vælge en anden form for protein, som i øvrigt også bidrager til din generelle og langsigtede sundhed.

Anbefalede niveauer for et passende kost-proteinindtag for en voksen er 0,8 gram pr. kg legemsvægt – det gennemsnitlige daglige niveau, der er tilstrækkeligt til at opfylde næringsbehovet hos næsten alle sunde individer. 

Proteinanbefalingerne til elite udholdenheds- og styrketrænings-atleter spænder fra 1,2 til 2,0 g pr. kg. legemsvægt, hvilket afspejler atletens ernæringsmæssige mål, til bl.a. at vedligeholde, samt at øge krops muskelmasse. Planteprotein (f.eks. soja, ris, ærter, hamp) indeholder ikke hverken kolesterol eller mættede fedtstoffer og fordøjes langt hurtigere. 

Vi opfordrer naturligvis altid til, at man er kritisk og undersøger sagerne yderligere selv.


Mejeri & hormonerne: 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15692464
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15692488
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17083856
IGF-1
https://nutritionfacts.org/2013/02/14/animal-protein-and-igf-1/
http://science.sciencemag.org/content/279/5350/563.abstract
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20472501
https://www.thieme-connect.com/products/ejournals/abstract/10.1055/s-2007-1000777
Whey-protein vs. Rice-protein
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3698202/