Tobias’ fantastiske historie om livsvigtige kostvaner

5 tip til yoga-begynderen
January 2, 2015
Magisk Spirulina Smoothie
January 7, 2015
Tobias_biceps_reszie2
En helt almindelig morgen stod Tobias op, så sig selv i spejlet og sagde: ”Nu går den sgu ikke længere”. Vægten havde rundet de 130 kg og dér besluttede han at hverdagen igen skulle handle om kost, motion og sundhed.

Tobias havde som ung dyrket rigtig meget sport og indtil han blev 15 år spillede han basket. Denne sport passede ham perfekt, da han var en rigtig høj dreng, som i dag måler 198 cm. Selvom Tobias følte sig i ganske fin form, så blev han pludselig nødt til at stoppe med at spille sport, da han som 15 årig fik konstateret testikelkræft. Det var en kæmpe omvæltning for Tobias, som gik igennem kemoterapi og det kurerede ham, heldigvis. Derefter blev sport og sundhed lagt på hylden, og det var de mere usunde interesser i from af fest og farver som blev mere interessant.

I dag lever Tobias helt anderledes, nu er der fokus på motion og sundhed. De mål han sætter sig har en sammenhæng med hvor meget han taber sig. I dag har han tabt 38 kg og han er begyndt at løbe halvmaraton og her er hans bedste tid helt nede på 1t.41m.12s. Tobias’ altoverskyggende mål var, at løbe 1650 km i hele år 2014. Det svarer til distancen fra sin hoveddør i Roskilde, og helt ned til Monaco i Frankrig! De sidste 22.2 km, af de 1650km, blev løbet fra lufthavnen i Nice til stranden i Monaco. Derefter blev der holdte en velfortjent ferie og nytårs aften.


Tobias_OL_resizeStigende antal mænd og atleter vælger en plantebaseret livsstil 

“Protein får jeg fra broccoli, bønner og linser, og da jeg træner dagligt spiser jeg også masser af kulhydrater i form af kartofler og pasta. Med hensyn til omlægningen af min kost, har mit helbred aldrig været bedre, især fordi at jeg har kunne smide en masse kilo. Som alle andre, har jeg også oplevet et sandt energi boost, da jeg ikke fylder min krop med animalske proteiner. Det har betydet at mit blodtryk for første gang i 10 år er på et flot niveau, og min søvn (som også er en vigtig del af min træning) er ubesværet og konstant.” fortæller
Tobias.

Der er især mange mænd, men også atleter som ville frygte for en plantebaseret kost, men heldigvis er tallet stigende af dem som vælger den plantebaseret metode. Det er fordi at rigtig mange begynder, at præstere på et højere niveau, og derudover er det nemmere at holde kroppen slank og stærk.

”DO IT! Efter blot en måned vil din tarmflora takke dig. Din udholdenhed og energi vil være forbedret. Dette er det samme som David Haye og Serena Williams har udtalt. Og husk: det er en jægerskrøne at du ikke kan få nok protein som planteæder.” fortæller Tobias.

Ét af Tobias’ andre idoler er faktisk hans bror Oliver – som du kan læse om, ved at trykke her. Grunden til, at Oliver er Tobias’ store forbillede, er først og fremmest fordi, at det var ham og søsteren som introducerede plantekosten til Tobias. Oliver har aldrig sat en fod ind i et fitnesscenter, da han kun træner hjemme i sit eget hus, og alligevel taler hans fysik for sig selv.

”I fitnesscenteret, går jeg totalt ind i mig selv. Musik i ørerne alt fra dødsmetal til klassisk. Folk jeg kender i centeret ved efterhånden godt, at jeg ikke gider snakke deroppe. Træner som regel 1t. 15m. og har to rutiner, som jeg skifter imellem. Ryg og biceps, og bryst og triceps. Meget klassisk. Men på denne måde føler jeg, at jeg rammer hele overkroppen – jo jo, jeg har også en leg-day” fortæller Tobias om sin måde at træne på, det er nemlig stedet hvor han kan koble af efter en arbejdsdag


Plantebaseret kost styrker kroppen, men alligevel er der en anden grund til at spise som han gør

”Min altoverskyggende grund til at spise plantebaseret er faktisk for dyrene. Hvorfor skulle jeg være med til, at dræbe dyr alene for at tilfredsstille min appetit? Når man først åbner øjnene for fakta og de lidelser vi lader dyr gennemgå for at få mad på tallerkenen, så vil alle med bare en smule empati og medfølelse droppe kødet. At jeg samtidig bidrager til et sundere miljø og at jeg selv bliver sundere – er blot en ekstra bonus!” afslutter Tobias med at pointere.

veggie_banner_topa


Skrevet afCasper