Videnskaben udråber naturens performance booster

Resultatet af 3 år med udelukkende plantebaseret kost
maj 25, 2016
100% hardcore og plantebaseret lasagne
juni 19, 2016

Findes der en naturlig kilde til at øge fysisk performance? Har naturens et svar på doping? Hvordan virker det? Hvorfor virker det? Få svarene herunder.

Der skal ilt til.

Når du træner og forbedrer dine resultater skyldes det, at din krop bliver bedre til at levere ilt til musklerne. Dine lunger bliver i stand til at tage større vejrtrækninger, dinhjerteydelse og blodcirkulation forstærkes og kroppen begynder sågar at producere flere røde blodceller for at øge den iltbærende kapacitet. Det hele handler om at transportere ilt-’enheder’ til cellerne i musklerne.

Men energiniveauet, det rå energi-output pr. ’ilt-enhed’ forbliver altid det samme – lige meget hvem du er, og hvad du gør. Du kan træne kroppen til at sende mere ilt, men ikke til at udnytte ilten mere effektivt. Det vil sige, det troede man…

Man opdagede nemlig en naturlig kilde, der medførte at:

  • Atleter kunne løbe, cykle og træne på samme niveau som tidligere, men forbruge mindre ilt
  • Atleter kunne løbe, cykle og træne hårdere, men ikke blive udmattede lige så hurtigt
  • Fridykkere kunne holde vejret et halvt minut ekstra
    1455394310_resolutions-02

Naturens bedste kilde til at øge fysisk performance

Rødbedejuice effektiviserer dit iltforbrug under træning. Det betyder, at du kan træne på samme niveau, men holde intensiteten i længere tid. Eller du kan intensivere træningen, fordi dine muskler anvender ilten mere effektivt.

Videnskaben bag

Forskere satte 8 mænd på cykler og målte deres iltforbrug før og efter et par dage med lidt rødbedejuice i kosten. På grafen herunder er de mørkerøde rødbede-drikkerne, hvor de hvide er placebogruppen.

Picture1_rødbedeEfter bare et par dage med rødbedejuice i kosten, kunne de 8 cyklister gennemføre præcis samme øvelse, men forbruge 19% mindre ilt. Samme arbejde – med næsten 20% mindre iltforbrug.

Så satte de fart på cyklerne for at lave en hård og intens stresstest. Her målte de, hvor hurtigt testpersonerne blev forpustede. Testpersonerne forlængede deres tid før udmattelse fra 9 min. og 43 sekunder til 11 min. og 15 sekunder. En forbedring af tiden før udmattelse indtræffer på hele 16%.

Forskerne udledte derved, at rødbedejuicen forberede kroppens energi-output markant. Forskere har gentaget forsøget flere gange – i flere forskellige laboratorier verden over – altid med tilsvarende resultater. Men forsøgene er ikke kun blevet gentaget i laboratorier, de er også blevet lavet ude på landevejene:

9 personer blev blindtestet i et tilfældigt placebo-kontrolleret studie. Ingen af testpersonerne vidste, om de fik den rigtige juice eller placebo-juicen.

Via enkeltstart-kørsler (time-trial / tidstagning) på hhv. 4 og 16 kilometers distance målte forskerne markante forbedringer efter indtagelsen af rødbede juice. Alle 9 individer gennemførte begge distancer hurtigere, efter de drak rødbede juicen.

Forskerne tog muskelbiopsi fra personerne både før og efter. Derved var de i stand til at levere bevis for, at deres energiproduktion på et sub-cellulært niveau blev forbedret (mitochondrial efficiency).

Skal du træne? Så skål da. Drik noget rødbedejuice.


1455394340_resolutions-07Kilder:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21071588
http://jap.physiology.org/content/109/1/135.full.pdf+html
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19913611
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21284982
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21183624
http://jap.physiology.org/content/107/4/1144.full.pdf+html